Frank Jensen: Frygten må ikke vinde efter terrorangreb

Overborgmesteren i København opfordrer folk til at stå sammen efter det, han kalder en terrorhandling.

Det seneste døgns skudepisoder i København er tragiske og kalder på, at folk står sammen om at komme bedst muligt ud af en sådan terrorhandling.

Sådan lyder det fra overborgmesteren i København, Frank Jensen (S).

- Jeg er dybt forfærdet. Mine tanker er hos ofrene og deres pårørende og de københavnere, der har været tæt på, siger Frank Jensen til DR P4 København fra sin vinterferie.

Skuddramaet i København sluttede tidligt søndag morgen, da politiet skød og dræbte en mand ved Nørrebro Station, som, politiet mener, står bag to angreb med cirka 10 timers mellemrum på Østerbro og i Krystalgade.

Den formodede gerningsmand nåede at dræbe to civile mænd og såre fem betjente, inden han selv blev skudt.

Politiet vil endnu ikke bekræfte, at der er tale om en terrorhandling, men efterforsker det som en sådan, og det er også, hvad Frank Jensen kalder skudepisoderne.

- Det har været et blodigt døgn, der overgår mit værste mareridt om, hvad sådan en terrorhandling kan drage af konsekvenser for vores by, siger han.

Frank Jensen fortæller, at flere borgmesterkolleger og andre politiske kolleger i resten af verden har kontaktet ham for at udtrykke sympati.

- Mit budskab er, at frygten ikke skal ikke vinde. Derfor opfordrer jeg alle til at deltage i mindehøjtideligheden mandag aften, så vi viser, at vi står sammen. København er ikke en voldelig by, siger overborgmesteren.

En samlet borgerrepræsentation i København har i forbindelse med skudepisoderne i København taget initiativ til en mindehøjtidelighed.

Mindehøjtideligheden finder sted mandag klokken 20 foran Krudttønden, hvor det første skyderi fandt sted.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Lauritz Lindboe Wind overfald blurred

playS vil give voldsdømte karantæne fra barer om natten

amdisenogbjørstorp

"Et forsøg på snyd" før drama-valg i S: Samme kreditkort oprettede 33 medlemskaber

20160309-162009-3-1920x1281we

Gentoftes stemmesluger tjekker ud - nu kaster de andre sig over byttet

Hans Toft 2018

Går af efter 28 år som borgmester: ”Han symboliserede det kommunale Konservative”

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere