Fra ghetto til græsplæne: Fodboldskole hitter blandt børn i udsatte boligområder

100 glade børn i rød-hvide farver får en uge med fodbold, hygge og vandkamp. Ud over en glad uge er håbet, at de fortsætter med sport i fremtiden.

- Det sjove er, at man spiller en masse, får nye venner og lærer meget om fodbold, siger Josephine Tadesse på 9 år.

Josephine Tadesse bor i Københavns Nordvestkvarter, og hun er en af de mange børn, der har fået plads på Get 2 Fodboldskole. En god og sjov uge i sommerferien for børn fra udsatte boligområder, som der er en del af i området.

På fodboldbanerne hos BK Union løber over 100 børn rundt, alle med klubbens rød-hvide uniform på. Det er  ottende år, BK Union i samarbejde med Brønshøj Boldklub laver fodboldskole på Genforeningspladsen. 

Tirsdag løber Kultur- og fritidsborgmester Niko Grünfeld fra Alternativet rundt og dribler med børnene. 

- Det er et skønt initiativ, siger han. Borgmesteren har selv et barn på en fodboldskole i ferien. 

Håbet er de bliver i sport

- Vi har fundet dem gennem et samarbejde med skolerne og de bemandede, kommunale legepladser i Bellahøj, Brønshøj og Nord Vest-området, siger John Emil Winberg, der til daglig er Ungdomsleder i BK Union.

Mange børn er rekrutteret, så de netop kommer afsted på en sund, aktiv uge ude i sommervejret.

DIF og DBU har igennem 25 år holdt fodboldskoler landet over for mere end 500.000 børn, og når de henover sommeren sparker dette års Get 2 Fodboldskoler i gang, handler det i år også om fodboldglade børn, fællesskaber og nye kammeratskaber.

Børnene skal kun betale et symbolsk beløb for at være med, så det er en billig ferieuge for alle. Og det er håbet, at børnene gennem fodboldskolen finder vej ind i sport- og foreningslivet. 

Josephine Tadesse spiller allerede fodbold i BK Union, men en af hendes venner har været på fodboldskole sidste år, så nu vil Josephine også være med:

- Jeg glæder mig til fredag med vandkamp og burgere, siger hun med et stort smil.

Kammeratskab, fodboldfinter, vandkamp og burgere på fredag. dDr er nok at tage fat på på BK Union og Brønshøj Boldklubs fodboldskole i denne uge.
Kammeratskab, fodboldfinter, vandkamp og burgere på fredag. dDr er nok at tage fat på på BK Union og Brønshøj Boldklubs fodboldskole i denne uge.
Foto: Anders Nordahl / TV 2 Lorry

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik