Fotograf om at retouchere: "Vi har altid manipuleret med billeder"

Flere partier i København vil have det til at fremgå, om billeder i det offentlige rum er retoucherede. TV 2 Lorrys journalist mærkede på egen krop, hvad det vil sige at få rettet på sig selv.

Jeg er på besøg hos Lisbeth Holten, en portrætfotograf, som jeg har kendt i årevis, og som har fotograferet portrætter i 30 år.

quote Fotografer har altid manipuleret med de billeder, de tager.

Lisbeth Holten, portrætfotograf

Vi mødes i hendes fotoatelier, fordi hun skal tage nogle portrætbilleder af mig. Vi skal nemlig bruge et portrætbillede, hun kan arbejde på, så hun kan vise, hvordan hun som portrætfotograf benytter photoshop for at forskønne virkeligheden. 

Derfor fortæller vi om at retouchere billeder

- Fotografer har altid manipuleret med de billeder, de tager. Det starter allerede ved valget af linse, lyssætning og baggrund, fortæller Lisbeth, mens hun og jeg bakser rundt med kæmpe ruller med farvet papir, der kan bruges som baggrund for billedet.

- Hvis vi tager den mørkeblå rulle bliver det mere royalt, men vi kan også vælge den hvide, så bliver det lidt lettere i stemningen.

Efter fotograferingen lægger hun billedet i computeren. Hun fjerner knopper og gevækster fra mit ansigt , som ikke nødvendigvis er der i næste uge.

- Man skal ikke retouchere for meget, for så bliver det alt for unaturligt. En lille smule rynker giver karakter. Men jeg kan godt bløde dem lidt op. Min grundregel er, at hvis det er noget, som er der midlertidigt, som f.eks. et sår eller en bums, så fjerner jeg det.

Derefter lægger hun en glød over huden, så den bliver mere jævn og ligner en ferie i et solrigt land.

Jeg synes egentlig, at det er sådan jeg ser ud i virkeligheden. I hvert fald efter en god nats søvn.

- Det kan godt være, du faktisk ser sådan ud i virkeligheden, men kameraet opfanger jo så mange detaljer, som du ikke ser, når du bevæger dig i virkeligheden. Det er det billede, jeg forsøger at ramme.

Lisbeth lægger meget vægt på at manipulationen af billedet ikke må gå ud over genkendeligheden.

Men da jeg beder om at få løftet et af de efterhånden noget tunge øjenlåg, går hun med til det. Det er meget enkelt, fordi hvis venstre øje skal gøres større, så klikker man bare et par gange på den knap, som ”gør venstre øje større”.

- Kunsten ligger i at begrænse sig og ramme det udtryk, som den portrætterede kan identificere sig med. 

Jo mere information jo bedre

Til gengæld er Lisbeth Holten meget optaget af, at når billeder er manipuleret, så skal det fremgå tydeligt på billedet. 

- Der skal bare være så meget information som muligt. Det er vigtigt, at især unge mennesker ikke tror, det er virkeligheden, de ser på. Så jo mere information, jo bedre. Til gengæld skal man ikke tage fejl af, at det kan være en stor oplevelse for folk at opleve, hvor langt de kan komme med deres udseende ved hjælp af nænsom forskønnelse.

Hun er blevet færdig med at forskønne mit portræt og det er blevet tid til at lave det egentlige tv-interview. Lisbeth spørger en lille smule bekymret til fotografens lamper. Der sidder en enkelt på kameraet, som plejer at fungere fint til tv-interview. Men der tager vi fejl. Hvis fotografen skal interviewes, så skal der flere lamper til.

For det skal jo gerne ligne virkeligheden, med lys fra flere sider. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Københavns Rådhus

Københavns Kommune dropper stor sexismeundersøgelse

20200330-143153-5-1920x1279we.jpg

Hæstorp Andersen vil stoppe før tid som regionsformand

makkerparishøj

Smidt ud efter Islamisk Stat-kommentar: Nu er han taget til nåde af borgmester

penge skat

Gaveregn: Alle ansatte i kommune belønnes med 1000 kroner

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere