Forsvundne Holger set i København: Har du set ham?

17-årige Holger har været forsvundet siden torsdag aften. Han er sidst blevet set i København. Nu beder politiet dig om hjælp.

Østjyllands Politi opfordrer borgere i københavnsområdet og langs Nordsjællands kyst til at kigge efter 17-årige Holger, der har været forsvundet siden torsdag aften, hvor han gik fra en adresse i Aarhus. Det skriver politiet i en pressemeddelelse.

Han er sidst set i København ved Hillerødgade på Nørrebro og omkring Ungdomshuset på Dortheavej i Københavns nordvestkvarter. Politiet har en formodning om, at han kan finde på at anskaffe sig en robåd og forsøge at sejle til Sverige.

Politiet frygter ikke, at der er sket Holger noget, og han er venlig og imødekommende. Men da han er under 18 år, er det nødvendigt, at familien igen får kontakt til ham.

Han beskrives som værende:

  • 178 centimeter høj
  • Almindelig til muskuløs af bygning
  • Lyst, kort hår
  • Iført ternet, beige skjorte af mærket Ralph Lauren
  • Mørkeblå shorts
  • Lyseblå kanvassko (Vans)

Hvis du har haft kontakt med Holger siden torsdag eller ved, hvor han er, kan du kontakte Østjyllands Politi på telefon 114.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik