Forslag til din søndag: 1000 gamle biler og motorcykler luftes

Hvis du er glad for gamle biler, så er det i dag, du skal gå en tur forbi Nyhavn og Kastellet.

Arkivfoto Foto: Bjarke Ørsted/Ritzau Scanpix

Omkring 1000 veteranbiler og andre klassiske biler, motorcykler, scootere og knallerter bliver senere i dag luftet bag Københavns gamle volde. Det oplyser Dansk Veteranbilklub.

Mellem klokken ni og 12 vil bilglade københavnere og turister kunne se de første 30 styk fylde Nyhavn fra Nyhavnsbroen og halvejs op mod Kongens Nytorv.

Derfra kører bilerne til kastellet, og fra 13 til 16 vil de og mange andre klassiske køretøjer kunne ses her, i gaderne omkring det og det øvrige havneområde.  

Arrangementet er gratis.

 

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik

Kulturkalenderen

Hvad sker der i Lorryland i dag?