Forskningsfestival skudt i gang med kongeligt forsøg

Festivalen Forskningens Døgn er i gang. Den blev åbnet i dag på Experimentarium af Kronprinsesse Mary.

Den landsdækkende festival Forskningens Døgn blev i dag åbnet på Experimentarium. Her holdt H.K.H. Kronprinsesse Mary og uddannelses- og forskningsminister Søren Pind, Venstre, begge åbningstaler.

Festivalen sætter fokus på formidling af forskning, og mange steder inviterer virksomheder og institutioner interessede indenfor.

Blandt andet i Høje-Taastrup, hvor Teknologisk Institut slår dørene op, og hvor gymnasieelever skal undervise 7.-klasseselever i hjerte, lunger og førstehjælp.

Kongeligt fysikeksperiment

Da åbningen foregik på Experimentarium, var der selvfølgelig også afsat tid til en smule videnskabelig leg.En lille elbil var spændt fast til en vippes ene side, og i den anden side skulle Kronprinsesse Mary forsøge at løfte bilen.

Det lykkedes - ved hjælp af vægtstangsprincippet, der fx også bruges, når store kraner skal løfte tunge ting.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik