Formodet sexkrænker anholdt i Norge

Den 21-årige mand, som politiet torsdag efterlyste for sexforbrydelse og hjemmerøveri, er nu blevet anholdt i Norge.

Københavns Politi efterlyste torsdag en 21-årig formodet hjemmerøver og sexkrænker med navn og billede. Nu har norsk politi anholdt manden, skriver Ritzau.

Manden er mistænkt for at være trængt ind hos en 67-årig kvinde på Christianshavn natten mellem d. 13. og 14. august. Kvinden blev krænket seksuelt og derefter frarøvet et kontantbeløb.

- Jeg kan bekræfte, at han er blevet anholdt, og at det er sket i Norge. Nu skal han først fængsles oppe i Norge, og så tager vi i næste uge fat på at få ham udleveret, siger politikommissær Bo Hass Jensen til Ritzau.

Bo Hass Jensen fortalte torsdag, at den 21-årige mand formentlig trængte ind i kvindens hjem gennem et vindue, som var åbent på grund af sommervarmen. Den 67-årige kvinde vågnede ved, at gerningsmanden stod bøjet over hendes seng, hvorefter han forgreb sig seksuelt på hende, og stjal et kontantbeløb, inden han stak af.

Den 21-årige mand er svensk statsborger, men født i Riga i Letland. Han i flere år haft indrejseforbud i Danmark på grund af en tidligere dom for berigelseskriminalitet.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik