Formel 1-drøm var til eksamen ved hemmeligt møde

Flere kræfter ønsker at få Formel 1 til Danmark. Sidste uge fandt et vigtigt og hemmeligt møde sted, hvor Formel 1's baneteknikere skulle gå den foreløbige bane efter i sømmene.

I sidste uge blev drømmen om et Formel 1-løb i Danmark sat på prøve.

Formel 1's egne baneteknikere var nemlig på et hemmeligt besøg i Danmark for at tilse det foreløbige banedesign, skriver BT.

Deres vurdering af banedesignet kan være knald eller fald for et Formel 1-løb i Danmark i 2020. 

Den endelige rapport over baneforholdene lander først på Helge Sanders bord om tre uger, men han er forhåbningsfuld: 

- Det var et godt besøg, og de var absolut positive. Vi er selvfølgelig spændte på rapporten, de kommer med. Ikke så meget hovedkonklussionen, men på hvilke krav de stiller, for at banen kan etableres. Altså om det er krav til 50 millioner eller 100 millioner, siger Helge Sander til BT.

Teknikerne pointerede, at København var et flot sted til et Formel 1-løb, men der var ikke meget plads til pitområdet, der enten kan placeres foran Christiansborg, ved Den Sorte Diamant eller på H.C. Andersens Boulevard. 

Sådan ser forslaget til Formel 1-ruten i København ud.
Sådan ser forslaget til Formel 1-ruten i København ud.
Foto: Google maps

Flere bump på vejen

Skulle teknikerne sige god for den københavnske bane, er der stadig mange skridt, der ikke er taget endnu.

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har stemt for at gå videre med Formel 1-projektet, men de har en række krav til eventet: 

  • Københavns kommune må ikke komme til at hænge på en stor økonomisk regning.
  • Hverdagen skal være tålelig for københavnerne.
  • Generne ved løbet skal minimeres. 
  • Det må ikke blive en lukket fest. Der skal være elementer, der også er åbent for helt almindelige københavnere, der ikke har råd til at købe en decideret adgangsbillet.
  • Der skal være et job i det for københavnerne, og det skal være et job på ordnede vilkår.

Udover opbakning fra de københavnske politikere, skal der indgås en økonomisk aftale med regeringen og hives penge hjem fra investorer, før Fomel 1 i København kan blive til virkelighed.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

F C Nordsjælland

FC Nordsjælland får ny udenlandsk ejer

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere