Forældrekøb topper i august: Salget stiger med 40 procent

Ikke så overraskende er der rift på de små lejligheder i august, faktisk stiger salget med hele 40%.

Lørdag fik tusindvis af studerende besked om optagelse på de videregående uddannelser.

Nu starter boligjagten for alvor og højsæsonen for forældre, der køber lejligheder, deres børn kan bo i.

Forældrekøb topper i august - tidligere år med en stigning på helt op til 40 procent i august.

Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

- Forældrekøb er først og fremmest et spørgsmål om nytteværdi for familien, som må gøre op med sig selv, om den er villig til at give afkast på noget af sit økonomiske råderum. Forældrekøb handler ikke om at lave en god økonomisk investering, for ingen ved, hvordan boligmarkedet udvikler sig, eller præcis hvor lang tid de studerende har brug for en lejlighed, siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.

I perioden fra 2011 til 2015 er antallet af forældrekøb steget år for år og lå i 2015 omtrent 50 procent over niveauet i 2011.

Forældrekøb har i perioden siden 2011 stået for hver sjette til syvende solgte ejerlejlighed på landsplan.

Appetitten på forældrekøb synes dog at være lidt aftaget i 2016. Baseret på en simpel fremskrivning af salget i årets første fire måneder, ser det ud til, at antallet af forældrekøb kan ende 15 procent lavere end i 2015.

- Over de senere år er priserne på ejerlejligheder - ikke bare i København, men også i de øvrige store studiebyer i Danmark - steget ganske pænt. Det er derfor blevet dyrere at foretage forældrekøb, men til gengæld er renterne lige nu meget lave, og det påvirker selvfølgelig også markedet, siger Christian Hilligsøe Heinig.

Familier i Nordsjælland tegner sig i følge en opgørelse fra Realkredit Danmark for 15 procent af alle forældrekøb i Danmark, kun overgået af familier i Østjylland, der sætter sig på 16 procent af købene.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik