Holbergskolen i København har opfundet forældrekurset ’Sprograketten’ til forældre med børn, som når de starter i børnehaveklasse, er "meget sprogligt udfordret".
Det gælder for cirka 20 procent af børnene, skriver Politiken tirsdag.
Skolens leder, Sune Schnack Rasmussen, erkendte for to år siden, at nøglen til at forbedre børnenes sprog, så de kan blive skoleklar, findes i et tæt samarbejde med forældrene, der får opgaver og materiale med hjem.
Sproglig stimulans derhjemme
Cirka 10-15 minutter om dagen skal de, primært gennem leg, stimulere deres børn sprogligt.
- Det er børn, der er kraftigt bagud sprogligt i forhold til deres jævnaldrende. Selvfølgelig arbejder vi også med at sprogstimulere børnene her i skolen. Men vil vi øge chanceligheden for de her børn, skal forældrene have hjælp til at komme mere på banen og selv sprogstimulere deres børn, så de bedre kan lære, udvikle sig og trives, siger han til Politiken.
Alle børnene bliver sprogvurderet inden og efter kurset på en skala fra 1 til 100, der bruges i Københavns Kommune. Den bruges til at sprogscreene børn i daginstitutioner, som personalet har mistanke om er sprogligt bagud. For de fleste børn har Sprograketten haft en stor effekt. Det barn, der har rykket sig mest, er gået fra 1,7 point til 54,7 på et skoleår, skriver Politiken.
Vendespil skal vende udviklingen
Det er børnenes daglige pædagoger, der underviser forældrene ti aftener i løbet af et skoleår. Forældrene har eksempelvis fået vendespil med hjem, som de skulle spille med deres børn, med billeder af stik, der rimer som ’and’ og ’spand’. Og de har fået materiale til at så karse for at følge spiringsprocessen og i det hele taget »få forældrene til at bruge sproget«.
»Mange af vores børn er ordfattige. De mangler ord og kender måske et overbegreb som frugt, men ikke, at der findes specifikke frugter som appelsiner. Vi lærer forældrene, at de hele tiden skal bruge sproget og sætte ord på alt. Vi siger: tal, tal, tal. Det er meget enkelt. En del af forældrene har ikke tradition for det«, siger børnehavepædagog Anni Voller til Politiken.
Selv om Sprograketten er en succes, ville skoleleder Sune Schnack Rasmussen helst, at der ikke var brug for det. Behovet er udtryk for, at børnene ikke har det sproglige niveau med sig fra børnehaven, som de burde have.
KL-forslag afvist
For nylig anbefalede Kommunernes Landsforening regeringen at gøre det lovpligtigt for kommunerne at sprogscreene alle treårige i daginstitutionerne, hvilket blev afvist af børneminister Mai Mercerdo (K).
- Rigtig ærgerligt, mener skolelederen:
- Det betyder, at nogle børn er sat rigtig langt bagud, når de starter i skole. Hvis vi vil give chancelighed til alle børn, må vi lave de sprogtest i daginstitutionerne, siger han til Politiken.
Børne- og socialminister, Mai Mercado, Kons., afviser dog fortsat at indføre lovpligtige sprogtest af alle børnehavebørn.
- Der er ingen grund til at teste børn med et velfungerende sprog. Det kommer ikke de børn til gode, der er sprogligt udfordrede. Test i sig selv gør ikke børn dygtigere, det siger kun noget om niveauet, siger hun til Politiken.
