Forældre i opråb mod kommunes skoleplaner: "De ignorerer os"

Forældre til børnene på Skolen i Sydhavnen er utilfredse med kommunens genhusningsplaner. Derfor har de nu sat gang i en underskriftsindsamling.

Der er alvorlig pladsmangel på københavnske skoler i nybyggerkvarterer.

Så meget, at den nyopførte Skolen i Sydhavnen nu er for lille til at huse eleverne kun tre år efter dens åbning.

De kommende år kommer elevtallet til at vokse så meget, at skolen vil mangle omkring 18 klasselokaler.

Det har efterladt Københavns Kommune med et problematik svær at løse. Indtil videre har forvaltningen lagt op til, at midlertidige pavilloner opføres 1,5 kilometer væk fra skolen og bruges som skolelokaler, samt at nogle af skolens elever fragtes i bus til andre skoler i København, indtil en permanent løsning er på plads.

Men det er på ingen måde en populær løsning.

Nu har forældrene til børnene på skolen nemlig sat gang i en underskriftsindsamling mod kommunens nye genhusningsplaner.

Med titlen "Der skal findes en bedre løsning på genhusningen af vores børn!" opfordrer forældre til at skrive under på, at genhusningen maksimalt må ligge 500 meter væk fra skolens nuværende areal.

- Det største problem er, at genhusningen ligger 1,5 kilometer væk fra skolen. Den bliver fuldstændig afskåret fra skolen, faglokaler, idrætsfaciliteter, vandet omkring og i det hele taget nærmiljøet. Jeg frygter, det vil gå ud over skolens sammenhængskraft. Derudover frygter jeg også, hvad kommer det til at betyde for lærerne. Jeg frygter, at det vil skabe en uro både for børnene og for lærerne fagligt, siger Stine Ovgaard, der har startet underskriftsindsamlingen.

- Vi kunne rigtig godt tænke os, at de midlertidige lokaler sættes op meget nærmere skolen. Man kunne lægge de her barakker, så de blev bygget i sammenhæng med skolen. Vi har også snakket med forvaltningen om at bygge flydende klasselokaler, som kunne ligge i kanalerne tæt på skolen. Vi har også peget på erhvervslokaler i området, der står tomme. Vi har foreslået masser af løsninger. Vores prioritet er at få lavet en barakløsning tættere på skolen. Det mener vi sådan set, kommunen kunne realisere relativt hurtigt, supplerer Caroline Norén Stevns, der er forældrerepræsentant i skolebestyrelsen.  

Skolen i Sydhavnen stod klar i 2015, men er allerede nu for lille til at huse det stigende antal skoleelever fra området.
Skolen i Sydhavnen stod klar i 2015, men er allerede nu for lille til at huse det stigende antal skoleelever fra området.
Foto: TV 2 Kosmopol

Forslag falder for døve ører

Især er forældrene utilfredse med, at kommunen stort set har ignoreret forældrene i beslutningsprocessen om elevernes genhusning.

- I den genhusningsløsning, som de har gang i lige nu, har de ikke haft nogen borgerinddragelse på nogen måde. De har taget en beslutning ud fra, hvad de synes, var bedst, uden at høre, hvad vi synes, siger Caroline Norén Stevns.

- For mig at se virker det til, at Københavns Kommune har sat en tilfældig finger på landkortet og sagt "dér gør vi det" og så ellers været døv over for andres indvendinger, siger Stine Ovgaard.

Derfor er det håbet, at underskriftsindsamlingen kan give forældrene en fælles stemme med rumklang nok til at råbe kommunen og forvaltningen op.

- Sammen med de andre ting, vi har gjort, kan underskriftsindsamlingen være med til at skabe et billede af, at vi er mange, der ikke er tilfredse. Jeg oplever, at underskriftsindsamlingen kan agere talerør for frustrerede forældre, der ikke føler, de er blevet hørt debatten. Det giver os en stemme i debatten, siger Stine Ovgaard.

Borgmester: Midlertidige løsninger nødvendige

I 2010 lød en prognose fra Københavns Kommune, at der i 2017 i alt ville være tæt på 44.000 børn i den skolepligtige alder mellem 6 og 15 år. Prognosen slog dog fejl, og pr. 1. januar 2018 lød det faktiske antal skolepligtige børn i kommunen på næsten 53.000. 

I de kommende 20 år forventes antallet af skolebørn i København at vokse yderligere med 19.000.

- Hvis vi gerne vil løse begge dele - både at sikre, at der er plads til alle de elever, der er nu, og have nogle ordentlige skoler, der ligger de rigtige steder - så bliver vi nødt til ind imellem at bruge midlertidige løsninger, har Børne- og Ungdomsborgmester i Københavns Kommune, Jesper Christensen fra Socialdemokratiet tidligere udtalt til TV 2 Lorry.

- Jeg tror, at vi nu må sige, at væksten vil fortsætte. Derfor tror jeg også, at man skal være lidt mere modige med at bygge i de nye byudviklingsområder. Lidt mere end man måske har gjort tidligere, udtalte borgmesteren ved samme lejlighed. 

Det gælder blandt andet den helt nye

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik