Folketingets hjemmeside hacket igen igen

FT.dk har onsdag morgen været udsat for et cyber-angreb - igen.

Folketingets hjemmeside var onsdag morgen ikke til at komme ind på.

- Denne side kan ikke vises, var eneste besked på FT.dk.

Det er fjerde gang i december, udenlandske hackere lægger Folketingets hjemmeside ned.

- Det er klart, at vi på ingen måde ønsker, at dette sker. Desværre ved vi ikke, hvem der står bag, og det er meget svært at spore dem, som er ansvarlige, siger Folketingets it-chef Ole Søndergaard, til Ritzau.

Det var et stort antal opkald mod hjemmesiden fra udenlandske servere, der forårsagede den voldsomme overbelastning af FT.dk.

Folketingets internetleverandør, Telia, har derfor nu lagt en spærring ind mod opkald fra internetudbydere, der ikke har en direkte kobling til Telia.

- Vi har nogle sonderinger i forhold til, hvad man kan gøre. Det handler blandt andet om, hvor meget vi skal skrue op for styrken, så vi kan opsluge det, der kommer fra udlandet, siger Ole Søndergaard.

Men det er ikke en garanti for, at Folketingets hjemmeside ikke igen bliver hacket.

- Skruer vi op, kan de mennesker, som angriber, så gøre det samme? Det er det, vi er i gang med at undersøge. Vi har gang i nogle taktiske overvejelser i forhold til, hvad der er rigtigt at gøre.

Hjemmesiden skulle onsdag formiddag igen være tilgængelig for de fleste, oplyser Ole Søndergaard.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

Bomberør

17-årig risikerer forhøjet straf for at skyde med bomberør mod tre betjente

Kvinde overfaldet Tisvildeleje

Tidligere patient erkender dødelig vold mod læge

kvinde overfaldet tisvildeleje

Tidligere patient tiltalt for at dræbe læge - nu begynder retssagen

Togpåkørsel Espergærde

Togtrafik lagt ned efter personpåkørsel

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere