Folketinget genovervejer brug af Rigsarkivet

Folketingets planer for brug af Rigsarkivets lokaler er tilsyneladende lagt på hylden og erstattet af en åben idékonkurrence om, hvad lokalerne skal bruges til. Historiker undrer sig.

Der var engang et sted i København, som gennem hundreder af år havde været den danske stats arkiv. Men så en dag skulle det ikke være arkiv mere. Så skulle det være Folketingets turist- og undervisningscenter i stedet. Og så, et år senere, så skulle det ikke være noget alligevel. 

Sådan går nogenlunde historien om de 9000 kvadratmeter på Slotsholmen i København, der siden 1700-tallet har huset Rigsarkivet. Det skriver Kristeligt Dagblad.

I februar 2017 blev det besluttet, at Rigsarkivet skulle være ude af lokalerne i 2019. Samme dag som det blev kendt, lød det i en pressemeddelelse fra Folketingets præsidium, at Folketinget ”lægger billet ind” på lokalerne, som man ifølge formand Pia Kjærsgaard dengang påtænkte at bruge til blandt andet høringer, undervisning og turistcenter. 

Men nu er de planer tilsyneladende trukket tilbage, og i stedet er der udskrevet en idékonkurrence om, hvad Rigsarkivets lokaler skal bruges til – selvom det stadig ikke ligger fast, at det er Folketinget, der skal overtage lokalerne. Det fremgår af en pressemeddelelse på Folketingets hjemmeside. 

Folketinget vil i dialog

quote Hvis jeg var medarbejder på Rigsarkivet, ville jeg betragte det som en uartighed. Jeg står på sidelinjen og ser mine kolleger, som har oplevelsen af, at de er smidt ud over hals og hoved

Jes Fabricius Møller, Lektor i Historie ved Københavns Universitet.

Målet er en ”åben proces, hvor Folketinget i dialog med forskellige aktører kan få inspiration til arkitektoniske visioner, idéer til mulige indholdsmæssige funktioner og input til projektets fysiske omfang ved en potentiel overtagelse af Rigsarkivets bygninger”, som det lyder i pressemeddelelsen. 

Lektor i historie ved Københavns Universitet Jes Fabricius Møller, der tidligere i Kristeligt Dagblad har kritiseret flytningen, undrer sig over idékonkurrencen:

- I lyset af den meget uheldige proces sidste år, altså at Rigsarkivets medarbejdere stod op en morgen og måtte læse på Folketingets hjemmeside, at de var blevet hjemløse, så må man formode, at Folketinget havde et veldefineret og akut behov for pladsen, ellers havde det vel ikke sådan et hastværk. Og så kan det jo godt undre, at Folketinget tilsyneladende ikke ved, hvad de skal bruge pladsen til og udskriver en, kan vi roligt sige, meget bred idekonkurrence,” siger han til Kristeligt Dagblad.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

20200702-092517-A-1920x1369we

Priser på op til 10 millioner kroner: Forældrekøb boomer i København

parkering p-plads parkeringsplads

Røde partier vil begrænse biler i København – men har netop stemt for 167 nye p-pladser

tomme tog

Rejsende kan ikke få plads trods halvtomme tog - pladsbilletter bliver ikke brugt

Lynghøjskolen Roskilde

Forældre banker i bordet: Kommune vil have vendeplads og boliger på skoles grønne område

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere