Folk forstår ikke kendt museums navn: Nu får det et nyt

Det skal være nemmere for gæster at afkode, hvad museet har at tilbyde. Derfor skifter Tøjhusmuseet skifter nu navn.

Den første juli er det slut med at på gå Tøjhusmuseet.

Det kendte kulturhistoriske specialmuseum for dansk våben- og krigshistorie har nemlig valgt at skifte navn til 'Krigsmuseet'.

Det oplyser Nationalmuseet, som Tøjhusmuseet er en del af, i en pressemeddelelse.

Navneændringen skyldes, at der er i museumsverdenen er hård kamp om gæsterne, som dagligt bliver bombarderet med nye kulturtilbud.

Derfor er det vigtigt som gæst hurtigt at kunne afkode, hvad et museum har at tilbyde. Og det er svært, når navnet består af gamle, uforståelige ord som ’tøjhus’, som vi ikke længere bruger, lyder det i pressemeddelelsen.

Nyt navn, ny vej

Udover et mere tidssvarende navn, er navneskiftet også startskuddet til en ny strategi hos Tøjhusmusset. Ikke alene bliver der arbejdet på større projekter med at forhøje gæsternes aktivitetsniveau. Der skal også fremover mere fokus på, hvordan krig påvirker mennesker. Det være sig soldater, udsendte gennem NGO’er eller den befolkning, der lever midt i det.

Fun facts

  • Et tøjhus er et våbenkammer
  • Museet ligger i Christian 4.s gamle tøjhus fra 1604
  • Museet har heddet Tøjhusmuseet siden 1928
  • Kanonhallen er med sine ca. 160 meter Nordeuropas længste hvælvede hal
  • Museet blev i 2014 en del af Nationalmuseet
  • Knapt 80.000 gæster besøger museet årligt
  • Krigsmuseet arrangerer også rundvisninger i Skibene på Holmen (skibe fra den kolde krig) og i samlingen af tungt materiel i Hangar 46 ved Flyvestation Værløse
Kilde: Tøjhusmuseet

Krigsmuseets nye fokus vil både blive inkorporeret i museets udstillinger og blive centrale emner i kommende særarrangementer, såsom foredragsrækken Fad & Foredrag og børneaktiviteter i skolernes ferier.

- Krig fylder meget i medierne og dermed også i vores bevidsthed. Med det nye navn og den nye strategi vil vi gøre museet mere nærværende og vedkommende, siger museumschef Jens Carl Kirchmeier-Andersen og fortsætter:

- Vores mål er at sætte fænomenet krig under lup. Hvad er krig, hvorfor opstår krige, og hvad gør det ved mennesker og samfund. Uanset om man har krigen tæt inde på livet, eller den udkæmpes i fjerne egne og opleves på afstand.

Paneldebat med krigsnørder

Navneforandringen træder i kraft den 1. juli klokken 13, og i den anledning holder museet åbent hus med gratis entré og et spækket program. Du kan opleve paneldebat, talks, modeshow og spionskole for børn.

Selve navneskiftet bliver markeret med  "dansk løsen” – tre løse skud med kanon, – hvilket vil kunne høres i hele området omkring Slotsholmen.

Det nye navn skal hjælpe gæsterne med at afkode museets tematik. Men er Krigsmuseet et godt valg med den symbolværdi og de associationer, det frembringer? Hvad med Forsvarsmuseet? Eller er der de sidste år sket noget med vores syn på Danmark i krig? Det diskuterer panelet.

I panelet sidder Rane Willerslev, Museumsdirektør på Nationalmuseet; Bo Lidegaard, historiker og tidligere chefredaktør hos Politiken; Mikkel Vedby Rasmussen, professor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet og Jens Carl Kirchmeier-Andersen, museumschef for Krigsmuseet. Ved roret i debatten står Jacob Frische, presserådgiver på Nationalmuseet og tidligere studievært på DR2.

Pratisk info:

Hvad: Åbent hus på Krigsmuseet
Hvornår: 1. juli kl. 10-16
Hvor: Indgang på Tøjhusgade 3, 1220 København K eller gennem gården fra Søren Kierkegaards Plads
Pris: Gratis entré, men man skal have en billet. Den kan hentes på krigsmuseet.dk eller i døren på dagen
Læs mere og se hele programmet på krigsmuseet.dk

Før paneldebatten byder Livgardens Tambourkorps velkommen, og i løbet af dagen viser Livgarden det moderne soldaterudstyr frem, mens museets folk giver et indblik i det historiske af slagsen.

Børnene kan komme i lære som spion fra Den Kolde Krig sammen med Rollespilsakademiet. Gæster kan også opleve et ’modeshow’ med soldateruniformer gennem tiden, og høre talks om bl.a. Danmark under Den Kolde Krig.

Der er også lancering af den nye highlight-rundvisning, der giver en introduktion til udstillingerne, som gæsterne efterfølgende kan udforske på egen hånd.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik