Fodboldfest på Plænen: Tivoli viser EM-finalen

Tivoli har sikret sig rettighederne til at vise EM-finalen på storskærm søndag aften.

Suset, når et godt forsvar bliver til en hurtig kontra. Ærgrelsen, når en oplagt målchance bliver omdannet til en tåhyler langt over mål. Jublen, når det rigtige hold scorer i overtiden.

Der er - med en kliché - lagt op til et brag, når Frankrig og Portugal søndag aften tørner sammen i finalen ved EM i fodbold.

Du kan sagtens se finalekampen sammen med en masse andre mennesker, selv om du ikke har billet til Stade de France.  

Tivoli har nemlig sikret sig rettighederne til at vise EM-finalen, så fodboldglade gæster kan se finalen på storskærm.

EM-finalen mellem Les Bleus med Antoine Griezmann i skræmmende storform og Cristiano Ronaldo og co. vises klokken 21 på Plænen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik