Fly sikkerhedslander, bomberyddere tilkaldt

Fundet af en mistænkelig genstand fik torsdag eftermiddag et fly til at sikkerhedslande i Kastrup.

Et fly fra Turkish Airlines foretog torsdag eftermiddag en sikkerhedslanding i Københavns Lufthavn i Kastrup.

- Der er fundet en mistænkelig genstand om bord, siger vagtchef Kristian Aaskov fra Københavns Politi til Ritzau.

Flyet er blevet tømt for passagerer og er blevet kørt til et øde område i lufthavnen, hvor det skal undersøges af forsvarets bomberyddere.

Flyet fløj fra Istanbul og var på vej til New York, da det omkring klokken 16 sikkerhedslandede i Kastrup.

- Der er ingen driftsmæssige forsinkelser, er det sidste nye. Den ene bane er lukket, men vi har to andre, siger Søren Hedegaard Nielsen, pressechef i Københavns Lufthavn.

Han bekræfter politiets udlægning, men kan ikke sige mere på nuværende tidspunkt.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik