Flere unge støtter religiøse love - borgmester er bekymret

Nyt "integrationsbarometer" fra København med både godt og dårligt nyt

Det halter med forståelsen for demokratiet blandt et stigende antal unge med ikke-vestlig baggrund i Københavns Kommune. Det viser det dugfriske integrationsbarometer, som Københavns Kommune har offentliggjort i dag. Barometeret måler integrationen blandt unge i kommunen på en lang række områder - og særligt et område stikker i øjnene - nemlig de unges forståelses for og accept af dansk lovgivning.

For andelen af unge der mener, at religiøse love skal følges - selv om de strider mod dansk lovgivning - er stigende.

Næsten hver tredje ung med ikke-vestlig baggrund svarer i meningsmålingen, at de er delvist enige eller enige i et udsagn om, at "religiøse og kulturelle traditioner og love skal følges, selv om de kan være i strid med dansk lovgivning. Helt præcist er det 31 procent af de 18 til 29-årige, der mener det, og dermed fortsætter en stigning tilbage fra 2017,  hvor andelen var nede på 24 procent.

Undersøgelsen ser også på, hvad unge med vestlig baggrund mener, og her er det tilsvarende tal for 2018 nede på 18 procent.

Bekymrende

- Det bekymrer mig meget, at et stigende antal unge københavnere ikke bakker op om vores demokrati. Forklaringen ligger nok mange steder, og ansvaret hviler på flere skuldre. Men når vi arbejder for, at unge skal have et fritidsjob og en praktikplads, så er det også for at række ud og anerkende dem og få de unge til at føle sig, som en del af samfundet. Og jeg tror på en sneboldseffekt mod en større respekt for demokratiet, når du først sidder i frokoststuen med dine kolleger og diskuterer samfund og politik”, siger Venstres integrations- og beskæftigelsesborgmester Cecilia Lonning-Skovgaard.

Da undersøgelsen blev gennemført, blev de unge ikke spurgt til, hvilke love, der bliver overgået af religiøse regler. Men i året før undersøgelsens gennemførelse eksisterede det omdiskuterede burkaforbud for eksempel ikke.

- Det er klart, at burkaforbuddet kan spille ind, men jeg tror også, at det viser en generel tendens til, at unge stiller spørgsmålstegn ved demokratiet, og så at der er nogle miljøer i en storby som København, der trækker de unge i en anden retning og forsøger at påvirke dem på en dårlig måde, siger Cecila Lonning Skovgaard i et interview til TV 2 Lorry. 

Det bekymrer mig meget, at et stigende antal unge københavnere ikke bakker op om vores demokrati, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Det bekymrer mig meget, at et stigende antal unge københavnere ikke bakker op om vores demokrati, siger Cecilia Lonning-Skovgaard.
Foto: Niels Ahlmann Olesen / Scanpix

Integrationsbarometeret stykkes sammen af både statistiske oplysninger og af en meningsmåling, kommunen foretager via den såkaldte Medborgerskabsundersøgelse. Her har man bedt i alt 2.395 unge om at deltage, og resultateterne er baseret på en svarprocent, der ligger på 45.

Flere i arbejde

Undersøgelsen rummer heldigvis også godt nyt. Rigtig godt nyt endda. For ledigheden blandt københavnere med ikke-vestlig baggrund styrtdykker.

På fire år er ledigheden i gruppen faldet fra 14,1 procent (2014) til 8,7 procent (2018). I konkrete tal betyder det, at 1.695 flere københavnere med ikke-vestlig baggrund har fundet en plads på arbejdsmarkedet.

Kommunen måler samtidig den såkaldte merledighed - det vil sige, hvordan ser ledigheden ud blandt ikke-vestlige københavnere, når man sammenligner den med gruppen, der har vestlig baggrund.  Og den forskel er på tre år blevet halveret. Det betyder, at ledigheden blandt de ikke-vestlige ligger 4,6 procent over de vestliges.

- Det er glædeligt, at det på de vigtigste pejlemærker går fremad med integrationen. Vores integrationsarbejde handler først og sidst om job og uddannelse og at få flere med i det arbejdende fællesskab. Når du først er ude på arbejdsmarkedet og bidrager til samfundet, så har du taget et afgørende skridt mod en vellykket integration og til at lære dine børn, at de har reelle valgmuligheder og friheden til at tilrettelægge deres liv, som de ønsker”, lyder det fra Cecilia Lonning-Skovgaard (V).

Flere mål opfyldt

Integrationsbarometeret måler de unges aktiviteter og holdninger på en lang række områder. Københavns Kommune konstaterer, at på 15 ud af 26 områder, har kommunen nået de fastsatte mål. Det handler for eksempel om beskæftigelse, om læse- og skrivefærdigheder og trivsel i skolen. 

Omvendt så er der altså fem områder, hvor målene ikke er nået. Det handler blandt andet om, at færre skal opleve diskrimination, og at utryghed i både lokalområde og natteliv skal minimeres.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik