Fire personer anholdt efter alvorligt knivstikkeri

28-årig i livsfare efter at være blevet stukket i ryggen tidligt lørdag morgen.

Københavns Politi har lørdag middag ophævet den afspærring, som de siden lørdag formiddag har haft på en del af Amagerbrogade.

Politiet har hele formiddagen været i gang med at sikre spor, efter at en 28-årig mand kort før klokken fem lørdag morgen blev livsfarlig såret i eller ved Marcel's Bodega, der har til huse på Amagerbrogade 160.

Den 28-årig mand er blevet stukket i ryggen og over for TV 2 Lorry oplyser den centrale efterforskningsleder ved Københavns Politi, Youssef Lharraki, at ofrets tilstand lørdag middag fortsat er kritisk. 

 
 
Foto: TV 2 Kosmopol

Fire personer er lige nu anholdt i sagen.

- Vi skal lige nu finde ud af, hvad deres relation er til det knivoverfald, siger Youssef Lharraki, og han vil lige nu ikke udtale sig om, hvorvidt politiet mener, at de vitterlig har fat i gerningsmændene. 

 
 

- Lige nu skal vi til at samle puslespillet, som han udtrykker det.

Politiets teori er, at knivstikkeriet både er foregået inde på bodegaen og ude på gaden.

Men det har ikke været muligt at få noget bud på, hvad motivet skulle være.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik