Filmede sex med mindreårig: 16-årig anholdt for voldtægtsforsøg

En nu 16-årig dreng er anholdt for voldtægtsforsøg mod en mindreårig pige. Ved anholdelsen dukkede en skjult optagelse af pigen i et solarie op.

En 16-årig pige blev filmet i smug, da hun dyrkede sex med en yngre dreng i et solcenter på Frederikssundsvej i København.

Optagelsen, der er godt et år gammel, blev først kendt af politiet, da den nu 16-årige dreng blev anholdt og varetægtsfængslet for et voldtægtsforsøg begået mod samme pige. 

Det skriver Ekstra Bladet.

Drengen stilles senere i januar for byretten i København, hvor han er tiltalt for at have firhedsberøvet pigen i mere end to timer i en lejlighed.

Ifølge tiltalen blev hun også udsat for voldtægtsforsøg ved 'andet forhold end samleje', skriver avisen, der også beretter, hvordan pigen skulle være udsat for frihedsberøvelse og et seksuelt overgreb. 

Voldtægtsforsøget og frihedsberøvelsen skete den 30. oktober sidste år mellem klokken 17.20 og 19.25 i en lejlighed.

Drengen greb ifølge tiltalen fat i pigens arme og sagde, at han ikke ville slippe hende, før hun havde haft sex med ham. 'Du skal ikke tro, at du kan gå nogen steder', skal han have sagt og spærrede for udgangen.

Pigen blev truet med vold til at udføre forskellige former for sex, hvilket hun nægtede. Til sidst lykkedes det for hende at slippe ud af lejligheden. Senere samme aften blev den 16-årige dreng anholdt af politiet.

Det er selvsamme pige, som den 16-årige dreng, der er af anden etnisk herkomst end dansk, er tiltalt for at have filmet i smug i et solcenter, mens de havde samleje.

Krænkede pige på skole

Tiltalen mod drengen indeholder også blufærdighedskrænkelse mod en anden ung pige på en skole på Østerbro.

Her befølte den 16-årige og hans kammerat, som der kører en særskilt sag mod, en pige på brysterne og bagdelen, ligesom han rørte hende i skridtet med en lineal. 

I øjeblikket er drengen varetægtsfængslet på en institution, hvor han ifølge tiltalen begik et overfald på en person med et knytnæveslag i tindingen.

Ekstra Bladet beretter, at den 16-årige nægter sig skyldig i anklagerne mod ham. Københavns Byret har afsat to retsdage til sagen, der ventes afsluttet den 25. januar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik