Fem gode råd: Sådan undgår du madspild

Vil du gerne bekæmpe madspild i dit eget køkken? Så læs med her.

Flere initiativer til at stoppe madspild hitter.

Det gælder blandt andet appen, Too Good To Go, der samarbejder med 199 foretninger, der sælger deres daggamle mad for billigere penge.

Også butikkerne WeFood på Amager og Nørrebro i København sælger mad, der har overskredet sidste salgsdato.

Og der er brug for initiativer, for danskerne smider årligt over 700.000 tons mad ud, som kunne være spist. En almindelig hustand på fem personer sender 46,8 kilo mad i skralderen årligt.

Men hvad kan man gøre for at forhindre det? Her får du fem gode råd. 

Her får du nogle gode råd: 

1: Køb kun efter behov
Alt for mange danskere køber for meget mad og ender med at smide en masse af det i skraldespanden.
Køb derfor kun den mængde ind, du har brug for og lad dig ikke friste af tilbud, hvor du kun får brugt halvdelen.

2: Brug resterne
Som udgangspunkt skal du kun tilberede den mængde mad, du kan spise.
Kommer du alligevel til at tilberede for meget, skal du ikke hælde resterne i skraldespanden. Frys dem i stedet ned eller tag dem med på madpakken næste dag.

3: Vær ikke stringent med datomærkningen
Supermarkedernes datomærkning er kun vejledende, så vurder altid varen, før du smider den ud.
Fersk kød er dog en undtagelse - her skal du følge datomærkningen, hvis ikke du fryser det. Chokolade, pasta, brød og kiks bliver du dog ikke syg af at spise efter sidste dato, så vurder selv varen ved at lugte og se. 

4: Planlæg dine indkøb
Det går ofte galt, når vi handler med maven og ikke hovedet, for så får vi købt en masse mad, som vi ikke har brug for. Så lav en indkøbsliste ud fra en madplan, så du kun får købt det, du har brug for.
Når du laver madplan, bør du tænke over at råvarerne går igen i flere retter, så du ikke skal smide en halv pose gulerødder ud eksempelvis. 

5: Opbevar maden rigtigt
Sørg for eksempel for at stille den ældste mælk forrest i køleskabet, så du først får brugt den først. For dine madvarer i fryseren og skabene kan du mærke dem med etiketter, så du ved, hvad der skal bruges først.
Kilde: Stop Spild af Mad

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik