FCK-spiller i gensyn med Ajax: "Det bliver godt at se dem"

FCK er for første gang nogensinde i 1/8-finalerne i Europa League. Her venter et ganske særligt gensyn med hollandske Ajax for Nicolai Boilesen.

Nicolai Boilesen kom til FC København i august, men først i går fik han debut, da FCK spillede 0-0 mod bulgarske Ludogorets og gik videre efter at have vundet det første opgør i Bulgarien med 2-1.

Lodtrækningen til 1/8-finalerne i dag bød på et gensyn med den hollandske storklub Ajax, som Boilesen kom til som 17-årig og spillede for i syv år inden skiftet til FC København.

- Det er en god lodtrækning for os, to svære kampe, men vi har bestemt en mulighed, og for mig personligt er det selvfølgelig lidt sjovere, siger Nicolai Boilesen til FCK TV.

 SE NICOLAI BOILESENS REAKTION, DA FCK TRAK AJAX:

Ajax har gennem årene haft tradition for at hente danske spillere, og Nicolai Boilesen står overfor sin mangeårige holdkammerat Lasse Schöne og stortalentet Kasper Dolberg, der har fået sit gennembrud i denne sæson. 

- Det er altid sjovt at møde nogle danske kolleger i Europa. Det bliver dejligt at se dem, men det må vi tage efter kampen, siger Nicolai Boilesen.

quote For mig personligt er det selvfølgelig lidt sjovere

Nicolai Boilesen

Nicolai Boilesens minder fra tiden i Ajax er en blandet fornøjelse. I sit sidste år i Amsterdam spillede han ikke en eneste kamp, fordi han ikke ville forlænge sin kontrakt med klubben. FC København har til gengæld kun gode minder om Ajax. Det er tredje gang, de to klubber mødes, og FCK har trukket sig sejrrigt ud af opgørene de to første gang. Første gang i 2001 og anden gang i 2006. 

 - Det er en god lodtrækning både sportsligt og for publikum. Vi har en fair chance, selvom det bliver svært, og vi helst ville have sluttet med en hjemmekamp. Det er en klub, vi har en historisk relation til, og som vi før har vist, at vi kan besejre, selvom vi ikke kan bruge det til så meget i dag. Det er også en klub med en relation til Danmark og så har vi jo Nicolai Boilesen, som kan give os noget insiderviden. Det er i alt en god lodtrækning, og det bliver helt sikkert to sjove og interessante kampe, som vi ser meget frem til, siger Ståle Solbakken.

Den første kamp bliver spillet torsdag den 9. marts i Parken, og den anden kamp på Amsterdam Arena onsdag den 15. marts.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik