FCK-anfører om brændte chancer: Målene skal nok komme

Effektiviteten var ringe mod OB, men det er positivt, at der blev skabt så mange chancer, mener man i FCK

FC København slog lørdag eftermiddag OB 2-0 i Superligaen på to sene scoringer af Ludwig Augustinsson på straffespark og en træffer af Andreas Cornelius.

Men forud var gået et opgør, hvor de forsvarende mestre misbrugte en stribe store muligheder. Ikke videre opløftende forud for den svære udekamp mod Porto i Champions League onsdag.

Men anfører Thomas Delaney hæfter sig ved, at FCK trods alt skabte mange muligheder.

- Vi brændte for mange chancer, men svagere var det heller ikke. Jeg ville være mere bekymret, hvis vi scorede på to dødbolde og derudover slet ikke skabte noget.

- Det handler om at blive ved med at gøre vores arbejde i det chanceskabende spil, og så skal målene nok komme. Jeg er slet ikke bekymret, siger Delaney til Ritzau.

FCK-manager Ståle Solbakken er på linje med sin kaptajn.

 - Effektiviteten manglede. Men vi havde lange, gode perioder, hvor vi skabte mange chancer. Specielt de sidste 20 minutter af første halvleg, og de første 15 minutter i anden halvleg, siger Solbakken og tilføjer:

 - Som jeg siger til angriberne, så er der forskel på at brænde en chance og brænde en chance, hvor der er en tanke bag.

- Andrija Pavlovic brændte for eksempel to store chancer i første halvleg. Den første var håbløs. Målmanden var gået ud af sit mål, og Pavlovic skulle bare lægge den ind.

 - I den anden situation gjorde han alt det rigtige, men målmanden reddede. Det er der stor forskel på.

- Vi får ikke 8-10 store chancer i Porto, men så længe spillerne ikke alibi-afslutter, så er det godt nok. De skal blive ved med at skabe de farlige situationer og opsøge de farlige områder, siger Solbakken.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik