FC København henter tidligere landsholdsprofil

FC København har indgået en kontrakt med forsvarsspilleren Andreas Bjelland.

Et videoklip på FC Københavns Facebookside afslører, at Andreas Bjelland skifter til klubben.

29-årige Bjelland skifter til klubben, efter han denne sommer havde kontraktudløb med London-klubben Brentford fra den næstbedste engelske række.

Det fremgår af pressemødet, at Bjelland har fået en fireårig kontrakt med hovedstadsklubben.

- Egentlig var det ikke planen, at jeg skulle hjem til Danmark lige nu, men det tilbud, FC København kom med, fik mig til at sige ja, siger Andreas Bjelland på pressemødet.

Andreas Bjelland står noteret for 28 kampe for det danske landshold, men klarede ikke cuttet til sommerens VM-slutrunde på grund af en skade.

Forsvarsspilleren kommer fra Nordsjælland og har tidligere spillet i Lyngby BK og FC Nordsjælland, med hvem han i 2011-2012-sæsonen blev mestre. 

Mellem 2012 og 2015 spillede han i Hollandske FC Twente, inden han i 2015 skiftede til Brentford.

Bjelland, der fylder 30 om to dage, er blevet tildelt trøje nummer 5.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik