Fakta lukker tidligt for at sikre personale: Nu blandes minister ind i sag

En Fakta-butik er blevet udsat for trusler i sådan en grad, at butikken har følt sig tvunget til at lukke om aftenen. Nu skal minister svare på, hvordan man løser sagen.

Fakta på Frederikssundsvej 123 i Brønshøj lukker normalt klokken 21. Men fremover holder butikken kun åbent til klokken 18.00.

Det skyldes længere tids uro, hvor personalet har modtaget trusler, og der har været flere tyverier.

- Beslutningen er taget, fordi vi vægter medarbejdernes sikkerhed højest. Vi har gennem noget tid set, at medarbejdere er blevet truet og er kede af det, siger Faktas salgsdirektør, Jens Romundstad til TV 2 Lorry.

Fakta i Brønshøj må lukke kl. 18 af hensyn til personalets sikkerhed.

Nu blandes minister ind i sag

Historien om Fakta i Brønshøj forarger politiker og folketingsmedlem, Lars Aslan Rasmussen, Socialdemokratiet.

- Jeg kan godt forstå, at Fakta gør, som de gør, men det undrer mig, at historier som disse ikke bliver taget mere alvorligt. Vi oplever det gang på gang i Brønshøj, på Nørrebro og i tingbjerg. Det er nærmest blevet et københavner-fænomen, og jeg mener, der bliver taget for let på det, siger han.

- Det er vigtigt, at der her problem bliver prioriteret helt oppe i toppen, mener Lars Aslan Rasmussen.
- Det er vigtigt, at der her problem bliver prioriteret helt oppe i toppen, mener Lars Aslan Rasmussen.
Foto: Asger Ladefoged - Ritzau Scanpix

Han har derfor sendt spørgsmål til jusitstminister, Søren Pape Poulsen, Konservative, for at få svar på, om han er bekendt med sagen - og hvad han vil gøre ved den.

- Når nogle truer og stjæler fra en butik. så er det en politiopgave, og så må politiet være synligt, så butikken kan holde åbent. Ministeren skal være opmærksom på, at der er store problemer med afpresning, og der er et stort mørketal, fordi folk ikke tør at stå frem. Det er vigtigt, at der her problem bliver prioriteret helt oppe i toppen, siger han.

Lars Aslan Rasmussen mener, at det kan få store konsekvenser at lukke butikken tidligt.

- Når først sådan nogle typer får lov at sætte dagsordenen, så ender butikken med at lukke, siger han.

Også Peter Skaarup, DF, formand for Retsudvalget, bliver harm over historien. Han vil også gribe fat i ministeren, skriver han på Twitter:

I forbindelse med en sag om afpresning i et bageri i Tingbjerg, opfordrede ministeren flere butiksejere til at melde det, hvis de blev afpresset.

Kort forinden hævede man straffen for at kræve beskyttelsespenge.

Lukkede møntvaskeri og skrev til minister

Historien er ikke den første sag om ballade i Brønshøj, hvor butiksejere har måtte tage drastiske midler i brug.

I 2016 skrev en souschef i DøgnNetto på Frederikssundsvej en bøn om hjælp til den daværende justitsminister efter flere tyverier og trusler.

"Jeg skriver til dig i afmagt, da jeg cirka en gang om ugen er udsat for grove butikstyverier fra unge mennesker. Når dette bliver anmeldt, og det gør det hver gang, lader det desværre ikke til, at politiet har ressourcer til at gøre noget ved sagen", stod der blandt andet i brevet.

I samme periode totalsmadrede en gruppering et møntvaskeri i Brønshøj. Kort efter valgte ejeren at lukke vaskeriet ned af frygt for yderligere angreb.

Dengang mente politiet, at det var en gruppe drenge, der skabte utryghed i kvarteret. Drengene endte på anklagebænken, hvor de blev tiltalt for groft hærværk.

I 2017 gik det ud over bycyklerne i området. Her blev By- og Pendlercykel Fonden tvunget til at lukke bycykelstationen, da 10 ud af 14 bycykler blev totalsmadret. I dag er stationen endnu ikke genåbnet.

Sådan gik det efter en Brønshøj-bande hærgede Frederikssundsvej i 2016:

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik