FAKTA: Det skal der til, hvis du vil være aflastnings- eller plejefamilie

I København mangler der både plejefamilier og aflastningsfamilier. Men hvad skal der til, for at blive pleje- eller aflastingsfamilie? Her finder du svarene:

I Københavns Kommune mangler der 22 plejefamilier og 56 aflastningsfamilier, som primært bor i eller omkring hovedstaden.

Familierne skal have ekstra omsorg og hjerterum, siger kommunen - men hvad skal der egentligt til, for at blive pleje- eller aflastingsfamilie?

Vi har samlet en guide.

Bliv plejefamilie:

Ifølge Center for Familiepleje er en plejefamilie en familie, hvor der er både overskud og hjerterum til at åbne hjemmet for et barn, der ikke kan bo hos sine egne forældre.

Børn har brug for at vokse op i trygge og stabile rammer tæt på omsorgsfulde voksne, som de kan knytte sig til. Det er her, plejefamilien kan træde til.

Børn der anbringes i en plejefamilie har ofte en forhistorie med svigt og belastede forhold. Derfor betyder omsorg, stabilitet og støtte typisk mere for dem, end det gør for andre børn.

Alle plejefamilier skal have en formel godkendelse og gennemføre en kort grunduddannelse, før de kan få et barn i pleje. Denne proces kan tage op til et halvt år.

Omkring 5.000 familier i Danmark har valgt at blive plejefamilie for ét eller flere børn, oplyser Center for Familiepleje.

Ifølge Center for Familiepleje har en del af børnene brug for at komme til en familie med både far og mor. Oftest fordi de mangler en mandlig rollemodel.

Familietype:

En plejefamilie kan både bestå af enlige, heteroseksuelle par og homoseksuelle par.

Hos Center for Familiepleje sætter de samtidig pris på at have plejefamilier med forskellige baggrunde - både etnisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt.

 

Kilde: Center for Familiepleje

Det kræver det:

Der er intet facit for, hvad man skal kunne for at blive plejefamilie.

Alligevel er der nogle retningslinjer, som de fem regionale socialtilsyn, der godkender plejefamilier, arbejder ud fra.

 

Retningslinjerne er udarbejdet af Socialstyrelsen og tager fat i seks temaer, der skal sikre, at plejefamilien understøtter plejebarnets skolegang og sociale relationer - ikke mindst til den biologiske familie.

 

Center for Familiepleje har desuden egne fokuspunkter, som de ser på, når de matcher barn og plejefamilie.

 

Praktisk udfylder man et ansøgningsskema, som sendes til det lokale socialtilsyn. I ansøgningsskemaet skal man udfylde oplysninger om uddannelse, job, interesser, bolig, helbred og økonomi. Samtidig giver man samtykke til, at socialtilsynet må indhente straffeattest og børneattest på alle hjemmeboende medlemmer af familien.

 

Før man kan blive endeligt godkendt som plejefamilie, skal man desuden på et grundkursus, der tager fire dage.

 

Hos Socialtilsyn Hovedstaden vil man komme rundt om følgende emner:

  • Hvad vil det sige at være plejefamilie?
  • Børns udvikling, opdragelse og behov – herunder udsatte børns særlige situation
  • Omsorgssvigt, tab, sorg og krise
  • Samarbejde med barnets familie og med professionelle
  • Barnets samvær med forældre, søskende og netværk
  • Supervision og vejledning
  • Forhandling af kontrakter og aftaler.

Kilde: Center for Familiepleje

Bliv aflastningsfamilie:

I modsætning til en plejefamilie, er en aflastningsfamilie en familie, der har lyst og overskud til at passe et ekstra barn hver anden eller tredje weekend.

Der kan også være tidspunkter, hvor det masser godt med en hverdag i ugen og i ferier, skriver Center for Familiepleje.

Børn, der kommer i aflastningsfamilier, er ofte fra familier med enlige forældre, der har et dårligt netværk, og som derfor har brug for støtte til at få hverdagen til at fungere.

Forældresamarbejdet er derfor ofte godt.

Børn, der kommer i aflastning, er som regel under 12 år. Ifølge Center for Familiepleje er der en overvægt af drenge blandt de børn, der er i aflastning.

Hos cirka hver tredje er årsagen til aflastning alene på grund af forhold hos forældrene. Overvejende er det dog oftest børn med sociale vanskeligheder eller koncentrationsbesvær. Nogle børn har også udviklingsproblemer.

Ligesom med børn der har brug for plejefamilie, har en del af børnene til aflastningsfamilier brug for at komme til en familie med både far og mor. Oftest fordi de mangler en mandlig rollemodel.

Det gælder dog ikke for alle børn, og Center for Familiepleje understreger, at det kan være bedre for nogle børn at komme i aflastning hos en enlig eller et par af samme køn.

Familietype:

En aflastningsfamilie kan både bestå af enlige, heteroseksuelle par og homoseksuelle par.

Hos Center for Familiepleje sætter de samtidig pris på at have aflastningsfamilier med forskellige baggrunde - både etnisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt.

 

Der stilles ingen krav til, at børn skal kunne få sit eget værelse. "Det handler mest om hjerterum", skriver Center for Familiepleje.

 

Kilde: Center for Familiepleje

Det kræver det:

Der er ingen generelle krav, som skal opfyldes, for at man kan blive en aflastningsfamilie. De nødvendige kompencer og egenskaber afhænger af det enkelte barn.

 

Nogle børn har brug for trygge rammer, mens ander er i en situation, der kræver, at aflastningsfamilien har særlige erfaringer og kompentencer - for eksempel viden om ADHD eller autisme.

 

Når det er sagt, er det vigtigt, at en aflastningsfamilie:

  • har plads, tid, overskud og et godt helbred
  • har erfaring med børn og unge
  • kan etablere en tæt tilknytning til et barn
  • kan give barnet stabile og trygge rammer og støtte barnets udvikling
  • respekterer barnets ret til medbestemmelse
  • kan samarbejde med barnets forældre og offentlige myndigheder.

Hvis man ønsker at blive aflastningsfamilie, skal man udfylde et ansøgningsskema, som sendes til det lokale socialtilsyn.

 

I skemaet giver man tilladelse til, at socialtilsynet må indhente forskellige oplysninger, herunder straffeattest og børneattest på alle hjemmeboende medlemmer af familien.

 

Samtidig skal man på et to dages grundkursus. På kurset kommer man omkring følgende emner:

  • Hvad vil det sige at være aflastningsfamilie?
  • Børns udvikling, opdragelse og behov – herunder udsatte børns særlige situation
  • Omsorgssvigt, tab, sorg og krise
  • Samarbejde med barnets familie og med professionelle
  • Supervision og vejledning.

Kilde: Center for Familiepleje

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik