Fagforening: Svært at stå frem om chikane i filmbranchen

Foreningen for filmarbejdere vil have Arbejdstilsynet og Filminstituttet ind i sag om sexchikane hos Zentropa.

Ydmygelser, mobning og sexchikane har i årtier været en del af arbejdskulturen på Zentropa, beretter flere kvinder om i Politiken lørdag.

Alligevel har Film- og tv-arbejderforeningen (FAF), der er en fagforening for film- og tv-arbejdere, ikke hørt om de konkrete episoder før. Det skyldes i høj grad, at det er svært at råbe op om problemer i branchen.

- Denne branche er svært at gøre det i, for den er utrolig netværksbåren. Mange er bange for at blive blacklistet, siger René Jørgensen, sekretariatschef i FAF.

Vil tage kontakt til Arbejdstilsynet

Han fortæller, at foreningen på mandag vil tage kontakt til Arbejdstilsynet for at få dem til at se på arbejdsmiljøet, men han vil også kontakte Filminstituttet, som han mener, må tage ansvar.

- Vi har tidligere taget en snak om arbejdsmiljø efter Bodil Jørgensen-ulykken, hvor de (Filminstituttet, red.) ikke var særligt villige.

- Nu er der efterhånden så meget omkring arbejdsmiljø, at det bliver der nødt til at blive lukket ned for, siger René Jørgensen.

Ni ansatte står frem

Det er ni tidligere ansatte hos Zentropa, der lørdag beskriver en række oplevelser med stifter og tidligere direktør Peter Aalbæk Jensen over for Politiken.

De fortæller blandt andet om at blive taget på brysterne og have direktøren stående tæt på og stønne, når de talte i telefon.

René Jørgensen forklarer, at foreningen gerne vil føre en sag for et medlem, men at det kræver, at den pågældende skal stå frem.

- Når man er i den situation, som de er, er man blevet psykisk kørt ned, og så har man ikke kræfterne til det. Vi har haft henvendelser fra folk, som har haft løn- og ansættelses vilkår, som ikke er blevet efterlevet hos Zentropa. 

- Når vi skulle tage en sag på det, har de alligevel trukket sig. Det er klart, at noget, der ligner systematisk vold er endnu hårdere at stå frem med, siger han.

Aalbæk bekræfter hændelser

Peter Aalbæk Jensen bekræfter over for Politiken de situationer, som kvinderne beskriver - enten som et generelt og tilbagevendende ritual på Zentropa eller som noget, han ikke kan huske, men som "sikkert er sket".

Allan Mathson Hansen, der er bestyrelsesformand i Zentropa, skriver i en mail til Ritzau, at han er ked af at læse kvindernes beskrivelse, og skriver, at selskabet ikke accepterer krænkende adfærd.

Han henviser til, at ledelsen i Zentropa har lagt en plan for, hvordan den vil sikre et godt arbejdsmiljø.

- Jeg forventer, at alle bakker op om denne plan – også Peter Aalbæk Jensen, står der i mailen.

/ritzau/

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

nedim_yasar.jpg

Livstidsdømt mand frifundet for drab på radiovært

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere