Forholdene er generelt bare vildt dårlige
"Min skole er så klam og nedprioriteret, at jeg slet ikke kan beskrive det."
"Lærerne har ikke tid til os."
Sådan lyder to citater fra et langt Facebook-opslag, der har Sarah Grøn Rasmussen som afsender.
Hun skiftede i sommeren 2018 fra uddannelsen litteraturvidenskab på Københavns Universitet til snedkeruddannelsen på NEXT i København.
- Forholdene er generelt bare vildt dårlige, siger Sarah Grøn Rasmussen, der netop har færdiggjort sit grundforløb.
Savsmuld i lungerne og klamme toiletter
Sarah Grøn Rasmussen nåede at studere litteraturvidenskab på Københavns Universitet i et semester, inden hun indså, at det ikke var den rigtige vej for hende. For første gang undersøgte hun erhvervsskolerne og faldt til sidst for snedkeruddannelsen.
Der mangler udsugning i et vores pudserum - vi står bare og trækker vejret i savsmuld og indånder støv direkte ned i lungerne.
Skiftet har for Sarah Grøn Rasmussen tydeliggjort en paradoksal virkelighed, hvor hun mener at politikerne med den ene hånd genner de unge i erhvervsuddannelsernes retning, og med den anden hånd beskærer dem så voldsomt, at der tilsyneladende ikke bliver råd til helt basale ting.
Ét er toiletterne, som ifølge hende generelt er klamme.
- Man føler sig næsten mere ulækker efter man har vasket hænder end inden, siger hun.
Noget andet er misligeholdt udstyr, som skal sikre både uddannelseskvalitet og de studerendes sikkerhed.
- Der mangler udsugning i et vores pudserum - vi står bare og trækker vejret i savsmuld og indånder støv direkte ned i lungerne, siger hun.
Se hele TV 2 Lorrys indslag om sagen her:
Oplevelsen på NEXT står i skærende kontrast til oplevelsen på Københavns Universitet, hvor der generelt er rent, gode lokaler, lærere med mere overskud og behagelige designermøbler.
Direktør: Vi er hårdt pressede
Ifølge Ole Heinager, der er administrerende direktør for NEXT, er skolerne meget hårdt pressede økonomisk. I en årrække er universitetsuddannelserne blevet prioriteret højest, mener han, og har altså fået langt færre midler at rutte med.
Derudover er regeringens omprioriteringsbidrag kun med til at grave et endnu dybere hul i skolekassen.
Vi er simpelthen så hårdt pressede, at det er ved at være sidste udkald.
- Omprioriteringsbidraget betyder, at vi skal skære på vores lærerkræfter, og vi skal skære på vores materialer. Vi prøver hele tiden som skole at prioritere, så det går mindst muligt ud over eleverne, siger han.
Er du tilfreds med forholdene ude på erhvervsskolerne lige nu?
- Nej, ikke som det er lige nu, hvor jeg skal afskedige medarbejdere, og hvor jeg skal prioritere mine ressourcer meget, meget hårdt i forhold til udstyr, bygninger og alt muligt. Vi er simpelthen så hårdt pressede, at det er ved at være sidste udkald, svarer Ole Heinager.
Bragesnak og skåltaler
På sigt mener direktøren ikke, at skolerne kan opretholde den nødvendige kvalitet på uddannelserne, hvis situationen fortsætter uændret og omprioriteringsbidraget fortsætter med at indkassere to procent af budgettet hvert år frem til 2022.
Det er bragesnak og skåltaler. Når man går bag om tallene, gør det ingen forskel for os.
Der er brug for en økonomisk 'saltvandsindsprøjtning' og regeringens seneste udmelding, om at tilføre erhvervsskolerne 1,4 milliarder kroner over fire år, er ikke nok, mener direktøren.
- Det er bragesnak og skåltaler. Når man går bag om tallene, gør det ingen forskel for os. De penge skal bruges på nye aktiviter og opgaver, altså er det ikke sikkert at vi får del i dem. Vi ved kun med sikkerhed, at vi bliver sparet for to procent årligt, siger Ole Heinager.
I forhold til Sarah Grøn Rasmussens opslag om klamme toiletter og dårlige forhold siger Ole Heinager, at han ikke kan genkende det billede, som den studerende tegner.
Skolen gør, hvad de kan for at holde toiletterne rene, og en defekt udsugning kalder han en minimumsopgave, som altid vil blive løst.