En million blomsterløg plantet i København

Til foråret vil københavnerne kunne nyde synet af intet mindre end en million blomster, som

Gennem de første uger af november har medarbejderne fra Teknik- og Miljøforvaltningen i København haft travlt med at lægge én million blomsterløg i jorden.

Ladet på plantebilerne har været fyldt med løgene, som forhåbentligt allerede fra foråret vil begynde at fylde det københavnske byliv med blomster i forskellige farver.

quote Vi arbejder hele tiden på at få naturen ind i byen. Efter en lang vinter sukker mange københavnerne efter de første tegn på forår.

Morten Kabell, Teknik- og Miljøborgmester, København, Enhedslisten

Alt fra erantis til tulipaner, scillaer, påskeliljer, krokus og vintergækker vil titte frem, de første allerede fra februar.

- Vi arbejder hele tiden på at få naturen ind i byen. Efter en lang vinter sukker mange københavnerne efter de første tegn på forår, siger teknik- og miljøborgmester i København, Morten Kabell, Enhedslisten.

På Tomsgårdsvej i Nordvest og langs Islevhusvej i Brønshøj vil man blandt andet kunne spotte en smuk kombination af blomster, hvor tulipaner, anemoner og hyacinter vil folde sig ud.

På de store græsarealer foran Flintholm station er der lagt prydløg og honningløg, der i det sene forår tiltrækker sommerfugle, der nyder godt af nektaren.

Derudover vil man kunne se 60.000 spirende liljer på Kastellet ved Langelinjebroen, langs Søndre Boulevard vil 3.700 påskeliljer og vibeæg blomstre og ved Eidvoll Plads vil der skyde 30.000 lilla og blå hyacinter og scillaer samt hvide og gule liljer. 

Noget for alle aldre

De yngste københavnere vil også møde et flot syn, når vintergækker og påskeliljer springer ud på byens Bemandede Legepladser, og derudover er der på hjørnearealerne ved Bispeengbuen og langs Frederiksborgvej blevet lagt den særlige ’Københavnerblanding’, der er lavet specielt til Københavns Kommune.

Blandingen består af en række pinseliljer – de såkaldte narcisser – der har forskellige blomstringsperioder, og dermed kan sikre, at københavnerne kan nyde blomsterne hele foråret.

quote De mange tusinde blomsterløg vil skabe glæde hos københavnerne og kaste glans over vores by, når vi mest trænger til et varsel om lysere tider med mere varme.

Morten Kabell, Teknik- og Miljøborgmester, København, Enhedslisten

- De mange tusinde blomsterløg vil skabe glæde hos københavnerne og kaste glans over vores by, når vi mest trænger til et varsel om lysere tider med mere varme, siger Morten Kabell.

Blomsterløgene, der er fordelt i alle de københavnske bydele, vil blomstre fra februar til maj i 2018. Der er blevet lagt løg på i alt 10.000 m2, og de har rundt regnet kostet en krone pr. styk, idet der i alt er afsat 1 mio. kroner til blomsterløgene på budgettet for 2018.

De mange blomster er én af flere indsatser, som Københavns Kommune sætter ind med for at sikre mere natur i byen.

Fakta om løg i de forskellige bydele:

VesterbroDer er lagt 6200 stk. blomsterløg fordelt langs Enghavevej og Sdr. Boulevard.
Kgs. Enghave og Valby I alt er der blevet lagt 71.200 blomsterløg i Kgs. Enghave og Valby. Der er blevet lagt blomsterløg langs Bådhavnsgade og Sjællandsbroen, Sydhavns Plads og ved Vigerslev Allé. Derudover er der lagt løg på de grønne anlæg ved Højsagerplads, Kirkevænget og Rektorparken samt legepladser ved Kirsebærhaven og Carl Langes Vej. I Vigerslevparken ved Landlystvej er det lagt 8.500 stk. påskeliljer som HOFOR har betalt som erstatning i forbindelse med deres byggeprojekt.

Nørrebro, Vanløse og Bispebjerg 
Der er i alt lagt 300.000 blomsterløg. De er fordelt langs Borups Allé, Hillerødgade og Bispeengbuen samt langs Frederiksborgvej. Der er Iagt løg i gadetræskummerne langs Tomsgårdsvej, langs Islevhusvej og på store græsarealer foran Flintholm Station. Derudover er der lagt løg på Bispebjerg Torv og på Marie Christensens Plads i Vanløse.

Østerbro
Langs Østbanegade er der lagt 63.000 stk. og på Kastellet ved Langelinjebroen er der lagt 60.000 stk.
Ved Hjalmar Brantings Plads er der lagt 105.000 stk.

Indre By og Christianshavn
Samlet er der blevet lagt 157.600 blomsterløg. De er fordelt på følgende steder:
Ved Nørreport st. og Nørrevoldgade, på Eidvoll Plads, langs Øster Voldgade, langs Gyldenløvesgade og langs Nyropsgade, ved Chr. Vold og Langebrogade. Der er lagt 50.000 stk. blomsterløg ved Dantes Plads og omkring Glyptoteket ved plænerne ved Tietgensgade og Niels Brocks gade er der blevet lagt 10.000 stk.

Amager
Langs Ørestad Boulevard er der 200.000 stk. og ved DR Byens metrostation er der lagt 130.000 stk. blomsterløg.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik