Efter pokal-uro: Politikere kræver igen opgør med fodboldbøller

Retsordførere foreslår både zoneforbud, straf, bøder og betalt politi efter urolighederne ved gårsdagens pokalfinale i Parken.

Pokalfinalen mellem Brøndby IF og FC København, der blev spillet Kristi Himmelfartsdag i Parken i København, er ifølge Københavns Politi den værste siden 2000. I alt blev 14 fodboldbøller anholdt – og det får nu Dansk Folkeparti til at kræve, at voldsmændene helt skal udelukkes fra stadioner.

Det skriver Jyllands-Posten.

- Jeg mener jo, at man skal give fodboldbøllerne zoneforbud; altså bruge de samme redskaber, som man gør med rockere og bandemedlemmer. Hvis de ikke kan opføre sig ordentligt, når der er fodboldkamp, så skal man altså give dem et zoneforbud, så de ikke er i stand til at møde op, siger retsordfører Peter Kofod, Dansk Folkeparti, til avisen.

Venstre: Klubber må selv betale

Venstres idrætsordfører Britt Bager bakker op om forslaget. Hun mener desuden, at bødeniveauet bør hæves til op mod 10.000 kroner. Og hun er også med på at lade klubberne selv betale for det betragtelige politiopbud, som højrisikokampe som den i går kræver. Hvordan det skal fungere i praksis er dog uvist.

- Når vi ikke har fundet en løsning, er det nok fordi, den ikke ligger lige til højrebenet, siger hun til avisen.

Britt Bager vil nu vende opstramningen med justitsminister Søren Pape Poulsen, Kons., og idrættens minister, kulturminister Mette Bock, Liberal Alliance. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik