Efter fund af mistænkelig genstand: Afspærring på Nytorv er ophævet

Nytorv i København er spærret efter fundet af en mistænkelig genstand, der kan være en bombe.

Opdatering kl 15.50: 

Politiet har sammen med Hærens ammunitionsrydningstjeneste, EOD, undersøgt den mistænkelige genstand nærmere, som stod uden ejermand på Nytorv.

Undersøgelser på stedet viste, at der ikke var noget mistænkeligt ved genstanden, og dermed er  afspærringen ophævet.

Oprindelig artikel

Københavns Politi har tidlig mandag eftermiddag afspærret Nytorv efter de er blevet gjort opmærksomme på en "mistænkelig genstand".

Det bekræfter Københavns Politi overfor TV 2 Lorry.

- Klokken 13.34 er der er en borger, som stopper en af vores patruljevogne og fortæller om en mistænkelig genstand på Nytorv, siger vagtchef Henrik Brix til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Det ligner mest en køletaske med nogle ledninger stikkende ud, og vores betjente synes også, at det så mistænkeligt nu.

Artiklen fortsætter efter billederne...

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

- Derfor har vi nu spærret hele Nytorv og måske et lidt større område endnu, siger vagtchefen.

Ammunitionsrydningstjenesten er på vej for at undersøge genstanden. Politiet afventer nu sprængstofhunde, eksperter og 'Rulle Marie', som skal undersøge den mistænkelige køletaske nærmere.

Herefter vil politiet selv indlede efterforskning i sagen.

- Så beder vi folk om at holde sig væk. Lad være med at komme til som nysgerrige og følg politiets anvisninger på stedet, siger vagtchefen.

Artiklen fortsætter efter billederne...

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Nytorv ligger foran Københavns Byret.

Rydningsindsatsen foregår ved en opgang på adressen Nytorv 5, der ligger over for Københavns Byret, viser fotos fra stedet.

Til TV 2 oplyser politiet, at afspærringen ikke har den store påvirkning på trafikken som helhed. Det er dog ikke muligt for hverken biler, busser, gående eller cyklister at passere området.

Opdateres...

 
 
Foto: Presse-fotos.dk

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik