Dyrt at flytte Børnerådet væk fra København

De fleste af Børnerådets møder ligger i København, og mødeaktiviteten i København vil koste organisationen 590.596 kroner årligt, efter en flytning til Billund.

Børnerådet kommer efter alt at dømme til at bruge syv procent af sit årlige budget - knapt 600.000 kroner - på at transportere medarbejdere til og fra møder i København, når Børnerådet i slutningen af 2017 flytter til Billund som led i Regeringens udflytning af statslige arbejdspladser. Det oplyser TV SYD.

En aktindsigt viser, at 95 procent af Børnerådets møder ligger i København, og selvom Børnerådet budgetterer med færre mødedeltagere og flere skype-møder efter flytningen, vil mødeaktiviteten i København fortsat være på et niveau, som vil koste organisationen 590.596 kroner årligt.

Men videomøder kan ifølge Børnerådets formand, Per Larsen, ikke helt erstatte fysiske møder:

- Problemet er, at det er lidt svært at flytte Christiansborg, og de store interesseorganisationer bor også i København, og derfor har vi behov for at komme til møder i hovedstaden, for ellers sidder vi på en lille isoleret ø, siger han til TV SYD.

Børnerådet rådgiver blandt andet Folketing og Regering, når der laves lovgivning eller andre tiltag, som kan påvirke børns levevilkår.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik