Dyr affære: Milliardbyggeri forsinket i over et år

Københavns Universitets nye superbygning er forsinket. Det bliver en bekostelig affære, forudser direktøren.

Endnu et byggeri i hovedstaden er ramt af forsinkelser og problemer. 

quote  Folk skal jo være i nogle andre lokaler, mens der bliver bygget, og der mangler plads

Jesper Olesen, Københavns Universitet

Det drejer sig om Niels Bohr Bygningen, der ellers skulle sikre, at laboratorierne på Københavns Universitet lever op til nutidens krav. 

Det skriver Uniavisen. 

Byggeriet til (mindst) 1,6 milliarder kroner skulle ifølge universitetets projekthjemmeside have været overdraget og taget i brug ved årsskiftet. Senere er indflytningsdatoen blevet rykket et halvt års tid til sommeren 2017, men seneste nyt er, at projektet ifølge Bygningsstyrelsen, som er bygherre, bliver forsinket i mindst et år.

Og det vil blive en dyr affære ifølge Jesper Olesen, der er direktør på Københavns Universitet. 

- For det første står vi med et tidsproblem, for folk skal jo være i nogle andre lokaler, mens der bliver bygget, og der mangler plads. Men vi får også et økonomisk problem, for byggerierne kommer til at koste mere end budgetteret, hvilket resulterer i en højere husleje. Bruger vi pengene på husleje, kan vi ikke anvende dem til andre ting, vi gerne ville, siger han til Uniavisen. 

Af byggeriets hjemmeside fremgår det ikke præcis, hvornår bygningen så vil være taget i brug. Der står blot i løbet af 2018. 

Niels Bohr Bygningen har blandt andet fået masser af opmærksomhed på grund af den særprægede forbindelse mellem to af bygningerne på tværs af Jagtvej, hvor der løber en tunnel under vejen og en bro over trafikken. 
Niels Bohr Bygningen har blandt andet fået masser af opmærksomhed på grund af den særprægede forbindelse mellem to af bygningerne på tværs af Jagtvej, hvor der løber en tunnel under vejen og en bro over trafikken. 
Foto: Vilhelm Lauritzen, Christensen & Co Arkitekter

På nuværende tidspunkt kan man ikke ved Københavns Universitet oplyse, hvor stor en regning man vil ende med, men sikkert er det, at man må gribe til lommerne.

Huslejen på bygninger, som staten udlejer til universiteterne, bliver nemlig fastsat efter opførselsprisen, og den vil stige med forsinkelserne. 

Disse skyldes ifølge Bygningsstyrelsen problemer med den spanske underleverandør Instalaciones Inabensa, som styrelsen ophævede kontrakten med tidligere i år som følge af den kritisable fremdrift og svigt i kvaliteten af arbejderne uden at dette har ført til ændringer. 

Ifølge fagbladet Ingeniøren stod Inabensa alene for en opgave til over 200 millioner kroner, der nu skal overtages og færdiggøres af andre.

Niels Bohr Bygningen skal kunne realiseres inden for en budgetramme for håndværkerudgifter på 1.030 millioner kroner eksklusiv moms, fremgår det af Københavns Universitets hjemmeside. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik