Dum tendens: Mange stikker af, når de laver buler i andres biler

Københavnerne er rigtig slemme til ikke at efterlade en seddel med kontaktoplysninger, hvis de har lavet en bule i en bil.

Har du oplevet at komme ud til din bil, der pludselig står med en ny bule i karosseriet?

Så inspicerede du sikkert skaden som det første, og tjekkede bagefter vinduesviskerne, for at se om der skulle ligge en seddel med kontaktoplysninger.

Hvis du bor i København, blev du højst sandsynligt skuffet. Det bliver langt de fleste københavnere nemlig.

Det er en sølle trøst, men tilsyneladende oplever nordjyderne oftere end københavnerne, at de står alene tilbage med det økonomiske ansvar.

quote Vi har en gennemsnitsskade på 5000 kroner på den her type skader. Den får man jo selv lov til at betale

Trine Andrup, kommunikationschef hos Gjensidige Forsikring

Otte ud af ti

Når københavnerne kommer ud til en parkeret bil med en frisk bule, oplever hele otte ud af ti, at der ikke er lagt en seddel med kontaktoplysninger.

Det viser en rundspørge som analyseinstituttet YouGov har foretaget for sammenligningstjenesten Samlino.dk. 

Rundspørgen viser dog, at det faktisk står værre til i nordjylland. Her er der ni ud af ti, der lader den skadesramte i stikken. Det samme gør sig gældende for det øvrige Sjælland.

At der tegner sig det samme mønster på tværs af de tre regioner, genkender man hos Gjensidige Forsikring, der også påpeger, at kunder har mulighed for at tegne en udvidet dækning, som friholder dem for selvrisiko ved disse typer af skader, hvor modparten ikke har givet sig tilkende.

Og det er en ærgelig udgift at stå tilbage med, når man ikke selv har forårsaget den.

- Vi har en gennemsnitsskade på 5000 kroner på den her type skader. Den får man jo selv lov til at betale, siger Trine Andrup, kommunikationschef hos Gjensidige Forsikring.

Gode råd for at undgå parkeringsskader

  1. Bak bilen ind i parkeringsbåsen. Det giver dig et meget bedre overblik, når du skal ud igen, og på den måde kan en del små uheld undgås.
     
  2. Brug tid på at finde en anden parkeringsplads, hvis der kun er lidt plads i parkeringsbåsen eller nabobilen holder lidt skævt. Så undgår du skader, når du eller andre åbner bildøren.
     
  3. Undgår at parkere ved siden af store varebiler. De kræver mere plads for at komme ud, og chaufførens udsyn er mere begrænset end almindelige personbiler

Kilde: Samlino.dk

Hvis uheldet er ude

  1. Hvis du har forårsaget en skade, skal du lægge en seddel i forruden på den anden bil med dit navn, telefonnummer og din bils registreringsnummer.
     
  2. Få kontaktoplysninger på eventuelle vidner - både hvis du selv har lavet skaden, eller du kommer ud til din bil, der har fået en skade.
     
  3. Dokumenter hændelsen med billeder og video. I tilfælde af uenighed om skyld, hjælper det forsikringen, at bilens placering, eventuelle bremsespor og skader er dokumenteret.
     
Kilde: Samlino.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik