DSB sælger central bygning for over en halv milliard

DSB har gjort sig noget af en ejendsomshandel.

Siden DSB’s tidligere kontorejendom på Kalvebod Brygge 32 blev sat til salg i august 2016, har både nationale og internationale investorer vist stor interesse for den unikke ejendom i det centrale København.

Det har nu udmøntet sig i et salg til den internationale ejendomsinvesteringsfond Genesta, der har fokus på investeringer i Norden, og som har købt ejendommen for 520 millioner kroner, oplyser DSB i en pressemeddelelse

Her ses den 28.000 kvadratmeter store kontorejendom på Kalvebod Brygge 32.
Her ses den 28.000 kvadratmeter store kontorejendom på Kalvebod Brygge 32.
Foto: DSB

- Det glæder mig, at DSB har fået solgt denne 28.000 kvadratmeter store og markante ejendom centralt i København. Vi har nu solgt DSB’s sidste udviklingsejendom på Kalvebod Brygge, og dermed afsluttes en DSB-æra i området, siger underdirektør i DSB Ejendomme Jes Transbøl i pressemeddelelsen 

En lang salgsproces

DSB Ejendomme har gennem et årti arbejdet på udviklingen af de tidligere godsbanearealer, hvilket blandt andet har resulteret i opførelsen af SEB-banks hovedsæde samt Arp-Hansens hotelkompleks Tivoli Hotel & Congress, Wakeup Copenhagen og senest med salget til IKEA, som opfører et stort varehus overfor Fisketorvet.

Det oplyses, at salget af ejendommen har været en lang salgsproces, da det ikke har været en standardsag.

Det er en betinget købsaftale, der blandt andet afventer et enkelt myndighedsforhold, samt en større omlægning af Banedanmarks ledninger i ejendommen. Salget forventes endeligt afsluttet sidst på året.

Også i Genesta er der glæde over handlen. Allan Strand Olesen, CIO i Genesta, siger i pressemeddelelsen, at han ser et stort potentiale i ejendommmen, som nu skal gennemgå en transformation til et moderne kontorhus. Blandt andet via en helt ny facade med markante vinduespartier. 

Detaljerede planer for projektets karaktertræk forventes offentliggjort i starten af 2018. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik