Dronningen på jomfrutur med Cityringen

Metroens Cityring har netop haft sin første officielle passager. Og naturligvis var det Dronning Margrethe.

Det første metrotog har begivet sig ud på Cityringen i København med dronningen og statsministeren som passagerer.

Dronning Margrethe blev søndag den første passagere, da et metrotog for første gang begav sig ud på den nye linje til Københavns metro, Cityringen.

Dronningen tog elevatoren ned til undergrundsstationen på Rådhuspladsen, hvor statsminister Mette Frederiksen og Københavns overborgmester, Frank Jensen, ventede.

Sammen med transportminister Benny Engelbrecht (S) og andre transportpolitikere fulgte de dronningen ind i det første tog, der kørte fra Rådhuspladsens nye station.

Den første afgang gik mod vest og undlod at stoppe på Enghave Plads, men tog turen til Frederiksberg Allé, hvor Frederiksbergs borgmester, Simon Aggesen, bød dronningen velkommen.

Her fik hun en rundtur på stationen, hvor borgmesteren blandt andet forklarede om de valg af design, som er truffet.

På Frederiksberg Allé har stationens vægge en grøn farve for at symbolisere Frederiksberg rolle som "Københavns grønne hjerte", forklarede Simon Aggesen dronningen.

Derefter steg Simon Aggesen sammen med dronningen og hendes følge ind i metroen igen og kørte ud på resten af Cityringens rute.

Hele delegationen kommer tilbage til Rådhuspladsen, hvor der vil blive afholdt en åbningsceremoni.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik