Dronningen er med igen: Tivoli klar til ny omgang med juleklassiker

Den 23. november blænder Tivoli op for den elskede ballet Nøddeknækkeren. Og igen har dronning Margrethe taget hånd om scenografi og kostumer.

-Hvis det skal blive en virkelig vellykket forestilling. Så må publikum ikke tænke på de ting, man selv har glemt!

Ordene er dronning Margrethes og kommer uden tøven, da TV 2 Lorry møder hende til interview om årets udgave af den populære ballet Nøddeknækkeren, som har repremiere i Tivoli den 23. november. Og igen er det dronningen, der har ansvaret for både scenografi og kostumer, hvor der i prøveforløbet tages hånd om selv helt små, men vigtige detaljer.

-  Specielt når det skal ned på scenen for alvor, så kommer jeg til at sidde og se på det og tage små notater - om der er noget galt med den sløjfe, eller om den stol skal stå længere fremme eller tilbage. Der er tusind idiotiske småting, som man skal være opmærksom på, forklarer dronningen til TV 2 Lorry- og kommer så med indledningens henvisning til, at publikum opdager fejlene, hvis ikke holdet bag forestillingen - deriblandt hende selv - fanger dem på forhånd.

Og selv om det er en repremiere, så er det absolut ikke business as usual for hverken dronningen eller Tivolis balletchef, Peter Bo Bendixen.

-Hver gang vi sætter Nøddeknækkeren op, kigger vi på, hvad vi kan gøre endnu bedre musikalsk, koreografisk og i forhold til dekorationer og kostumer, siger Peter Bo Bendixen og udtrykker i samme forbindelse glæde over, at det er lykkedes Tivoli at håndplukke nogle af de dygtigeste balletdansere i verden til at medvirke i forestillingen.

Det er Tjajkovskijs kendte og elskede musik, der danses til i Nøddeknækkeren. Balletten handler om den rige familie Stahlbaum, som holder fest juleaften.  Og Tivolis version er aldeles fordansket, så selveste HC Andersen har en fremtrædende rolle (Denne gang meget mere end sædvanligt), og det samme har Tivoli selv, når familien Stahlbaums lille datter træder ind i sin drømmeverden og der har storslåede oplevelser - til stor fornøjelse for publikum.

Billedet her er fra 2016-udgaven af Nøddeknækkeren. Da var Dronningen også scenograf.
Billedet her er fra 2016-udgaven af Nøddeknækkeren. Da var Dronningen også scenograf.
Foto: Ólafur Steinar Gestsson - Scanpix & Ritzau

Det er Tivoli Copenhagen Phil, der spiller musikken, som rummer helt specielle øjeblikke.

-Der er et helt specielt magisk øjeblik i 1. akt i forestillingen, når Clara traber sin Nøddeknækker på gulvet. man kan gennem musikken fornemme, hvordan hele hendes verden bliver knust, og hvordan lykken tilsmiler hende, når hun får sin elskede Nøddeknækker igen. En enkelt akkord, der beskriver øjeblikket som en solstråle, der lyser ned på scenen, forklarer dirrigent Henrik Vagn Christensen.

Dronning Margrethe var også scenograf på Nøddeknækkeren i 2012, 2014 og 2016. Forestillingen spiller frem til 23. december.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik