Drive-by skyderi i København: Politi jagter gerningsmænd

Fredag aften er der igen meldinger om skud.

Opdatering: Politiet har mistet det køretøj, patruljevognen eftersatte. Vagtchef hos Københavns Politi formoder, at jagten stoppede, fordi det ikke var forsvarligt at følge efter i så høj en fart gennem beboelseskvartere. 

Oprindelig artikel:

Københavns Politi jagter lige nu en bil, hvor der formentlig sidder to gerningsmænd til et skyderi i Københavns Nordvestkvarter. Det bekræfter vagtchef Henrik Brix overfor TV 2 Lorry. 

- Vi vil gerne have fat i de to mænd, der sidder i bilen. Der er formentlig skudt fra bilen, siger han til TV 2 Lorry. 

TV 2 Lorrys journalist så politiet jagte bilen med de formodede gerninsmænd gennem Søborg Hovedgade. Den sorte bil kom gennem gaden modsat kørselsretning med meget høj fart. Patruljevognen var lige i hælene på bilen. 

Biljagten forsætte helt til Lyngby.

Københavns Politi oplyser til TV 2 Lorry, at skuddene er affyret omkring Frederiksborgvej omkring klokken 22.00. TV 2 skriver ved Birkedommervej og Tomsgårdsvej.

Skyderiet er stadig så nyt, at vagtchefen ikke kan oplyse mere på nuværende tidspunkt. 

- Vi tror ikke, at der er nogen ramt, men vi ved det ikke med sikkerhed endnu, lyder det fra Thomas Tarpgaard, der ligeledes er vagtchef hos Københavns Politi. 

Det er det 24. skyderi i København inden for de sidste to måneder, hvor bandekonflikten har raseret heftigt de sidste stykke tid.

Det endnu uvist, om anmeldelsen er kommer fra folk, der har hørt skuddene på gaden eller politiet selv, der blev opmærksomme på skyderiet, oplyser vagtchefen. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik