Drenge tilstår brand ved Illum: Skader for millioner

Fire 13-14-årige drenge erkender nu, at de stod bag branden i Silkegade mandag, der spredte sig til en bygning.

Takket være vidneforklaringer lykkedes det hurtigt politiet at komme på sporet af fire drenge på 13 og 14 år, der mandag satte ild på en skurvogn i baggården til stormagasinet Illum i Silkegade i det indre København.

De blev anholdt, og har nu tilstået, at det er dem, der står bag branden, skriver Ekstra Bladet.

Branden, der opstod omkring klokken 16.24 i en skurvogn i tredje baggård til Silkegade 38, skete under leg med ild, hvor drengene satte ild til noget håndsprit.

Spredte sig til showroom

Ilden spredte sig til første sal i en bagbygning, hvor Polhem PR Denmark har showroom med modetøj, designermøbler og skønhedsprodukter. Firmaet oplyser til Ekstra Bladet, at man skønner, at der er sket skader for tre millioner kroner.

Foruden skaderne på bagbygningen spredte røgen sig også til lejligheder på Købmagergade, der derfor måtte evakueres. Selv om Hovedstadens Beredskab reagerede hurtigt, skete der store røg- og sodskader på store dele af ejendommen. 

Drengenes sag er nu overgivet til de sociale myndigheder, da de er under den kriminelle lavalder.

 
 
Foto: Hovedstadens Beredskab

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik