Drag queens uddelte krammere på Nørrebro

Had skal mødes med kærlighed. Sådan lød budskabet fra otte drag queens, som lørdag eftermiddag gav tilfældige forbipasserende på Nørrebro knus og kram.

Der er plads til alle - sådan var budskabet lørdag eftermiddag, da otte drag queens spredte kærlighed og kram på Nørrebro i København - selv om det er sjældent, at drag queens bevæger sig ud i fuld makeup ved højlys dag.

Aktionen kommer i kølvandet på flere sager med fodboldfans, der sang homofobiske sange. Men det burde ikke være til diskussion, mener de otte drag queens, hvoraf flere af dem selv har oplevet at blive overfaldet verbalt eller fysisk.

- Vi vil egentlig gerne rykke debatten et andet sted hen og vise noget kærlighed, og at vi også er mennesker, der fortjener at blive behandlet ordentligt, siger af Michael Bjerring, der som drag queen kalder sig Mizz Privileze.

Michael Bjerring kalder sig for Mizz Privileze som drag queen.
Michael Bjerring kalder sig for Mizz Privileze som drag queen.
Foto: TV 2 Lorry

Sammen med syv af sine 'veninder', som var iført høje hæle, makeup og paryk, gav krammede han tilfældige forbipasserende på Den Røde Plads. Had skal nemlig mødes med kærlighed og åbne arme, mener de.

Vil ikke se passivt til

- Vi er fandeme nødt til at gøre noget. Vores venner i USA mister rettigheder med Trump, i Brunei kan du blive stenet til døde, hvis du er homoseksuel, så vi kan ikke bare sidde på vores røv og være bange for at gå ud i drag.

- Der sker så mange ting rundt omkring verden, hvor LGBT-personer bliver diskrimineret, og lige nu er det eneste, vi kan diskutere i Danmark, om ’homo’ er et skældsord eller ej, siger Michael Bjerring til TV 2 Lorry.

 
 
Foto: TV 2 Lorry

De fleste af de otte drag queens er homoseksuelle, mens andre er transkvinder.

- Sådan her ser jeg jo ikke ud til hverdag, men det, at jeg ser sådan her ud i dag, kan være med til at rykke grænsen for, hvad man tænker er normalt. Og hvis vi kan kramme børn og vise, at vi bare er helt almindelige mennesker, der fortjener respekt ligesom alle andre, så kan vi måske være med til at rykke noget. Og det giver os noget mere opmærksomhed, end hvis jeg bare stillede mig op som Michael og sagde ’hey, respekter os lige’.

Puriya fik en krammer

Puriya Haidari, der til dagligt arbejder som personlig træner og bokser, var en af flere tilfældige forbipasserende, der fik et kram af de otte, flotte damer.

Han synes, det er godt, at der er nogen, der vil sprede noget kærlighed.

Puriya Haidari var glad for det kram, han fik.
Puriya Haidari var glad for det kram, han fik.
Foto: TV 2 Lorry

- Det er cool. Jeg havde jo hørt om fodbolddebatten, og det er altid godt med noget kærlighed, specielt nu hvor der er så meget had i verden, siger Puriya Haidari til TV 2 Lorry.

Efter en time med masser af krammere på Røde Plads, begav de otte drag queens sig videre til Nørreport Station og fortsatte deres kærlige aktion. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Bagsværd rostadion

Dødsstød til prestigeprojekt? Kommuner trækker stikket til nyt rostadion

Lynetteholmen ny tegning af Lynetteholm, som man forestiller sig, at den øen vil se ud under anlægsfasen.

playEkspert: Lynetteholm stormflodssikrer ikke København

20190208-171140-2-1920x1281we

playKøbenhavnsk V-borgmester kalder regeringens sommerpakke et plaster for hovedstaden

Handicapparkering

Fra juli får du ekstra smæk for at holde her

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere