Drabsmand fortalte datter om mordplaner

Far fortalte sin datter, at han overvejede at slå moren til to af hans børn ihjel. Måneder senere kvalte han hende og skjulte liget.

Under en køretur i december i 2013 fortalte en sur Anders Bård Larsen sin datter fra et tidligere forhold, at han overvejede at slå sin kæreste Hafida Bourouih ihjel.

24. juli sidste år blev samtalerne med datteren til drabelig virkelighed, da Bård Larsen kvalte sin kæreste i børneværelset, mens den ene af parrets to drenge så tegnefilm i stuen, og den anden badede.

Anders Bård Larsen har erkendt drabet.

De forudgående samtaler med datteren kom frem, da datterens plejemor mandag vidnede på hendes vegne i Retten i Glostrup.

41-årige Anders Bård Larsen og datteren havde i lang tid ikke haft kontakt, men i december 2013 genoptog de forbindelsen.

Det skete, fordi den biologiske mor var dødeligt syg, og datteren ifølge plejemoren følte behov for kontakt med den resterende familie.

Plejemoren fortalte i retten, at begyndelsen på det genoptagne forhold var meget intens, og datteren så i en kortvarig periode meget til både Bård Larsen og hans familie.

Men forholdet tog hurtigt en ubehagelig drejning: Under en køretur i december fortalte han datteren, der er 16 år, at forholdet til Hafida gik rigtig skidt, og at han derfor overvejede at slå hende ihjel.

I bilen talte Anders Bård Larsen om forskellige muligheder for at slå kæresten ihjel.

Han fortalte blandt andet, hvordan han kunne tage Hafida med på ferie og skubbe hende ud over en skrænt.

- Datteren spørger, om det ikke var en idé at blive skilt i stedet, siger plejemoren i retten.

- Anders siger også til datteren, at hun kan komme med forslag til, hvordan han kan slå Hafida ihjel, fortalte plejemoren.

Kort tid efter stoppede datteren kontakten til Anders Bård Larsen, da det blev for "mærkeligt".

På retssagens første dag i fredags erkendte Bård Larsen samtalen med datteren, men forklarede, at det bare var sagt i sjov.

Efter at den 41-årige mand havde kvalt Hafida, læssede han hende ud i parrets bil og kørte til Sydsjælland, hvor han skjulte liget.

En køretur hvor parrets børn på to og fire år var med som passagerer.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik