Donation på 400 millioner: Nyt forskningscenter åbner i Mærsk Tårnet

Et ambitiøst forskningscenter på Københavns Universitet skal sikre, at Danmark fortsat er internationalt førende indenfor forskning i hudsygdomme.

En fjerdedel af verdens befolkning plages af hudsygdomme.

Danmark er blandt de førende nationer, når det kommer til forskning i hudlidelser - og sådan skal det også være fremover.

Det står klart, efter Københavns Universitet mandag kan fortælle, at de åbner et forskningscenter i hudsygdomme.

Det skriver universitetet i en pressemeddelelse.

Forskningscenteret skal skabe international topforskning i hudens immunforsvar og dens sygdomme.

Finansieringen af det nye center er også på plads. Det sker med en donation på i alt 400 millioner kroner over en 10-årig periode fra LEO Fondet.

På forskningscenteret vil forskerne arbejde sammen med både internationale forskningsmiljøer og hospitaler.

- Det er et stort privilegium for dansk forskning, at vi snart kan slå dørene op til vores nye center, siger dekan Ulla Wewer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og fortsætter:

- Vores stærke forskningsmiljøer i en af verdens førende forskningsregioner - Greater Copenhagen - giver os en unik mulighed for at sætte dansk forskning inden for immunologi, hud og hudsygdomme på verdenskortet. Hudsygdomme udgør et mærkbart problem for mange mennesker i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at vi bidrager til at styrke vores samlede viden om disse sygdomme.

Det nye forskningscenter skal ligge på 12. etage i Mærsk Tårnet.

Siden tårnets åbning i februar 2017 har det været ambitionen, at det topmoderne uddannelses- og forskningscenter ved Københavns Universitet skal gøre København til én af de førende storbyer indenfor Sundheds- og Naturvidenskab.

Se hele TV 2 Lorrys Søndagsmagasin i anledningen af åbningen af Mærsk Tårnet herunder:

TV 2 Lorrys Søndagsmagasin fra den 12. februar 2017. Copenhagen Science City er et ambitiøst projekt til syv millarder kroner. Målet er at gøre København til førende inden for sundheds- og naturvidenskab.

Personlig medicin til hudlidelser i fremtiden

Huden er menneskets største organ og en slags forlænget arm for immunforsvaret.

Det er her bakterier, vira og kemiske stoffer rammer først, og forskningen på centeret skal bidrage til endnu mere viden om huden og udvikling af behandlinger, der kan styrke immunforsvarets kamp mod de mere end 3.000 hudsygdomme, der kendes.

- Vores stærke forskningsmiljøer i en af verdens førende forskningsregioner - Greater Copenhagen - giver os en unik mulighed for at sætte dansk forskning inden for immunologi, hud og hudsygdomme på verdenskortet, siger dekan Ulla Wewer fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Københavns Universitet i meddelelsen.

- Hudsygdomme udgør et mærkbart problem for mange mennesker i hverdagen. Det er derfor vigtigt, at vi bidrager til at styrke vores samlede viden om disse sygdomme.

Lars Werner, der er direktør for Psoriasisforeningen, mener, at det er på tide, at forskning i hudsygdomme får et løft.

- For mange mennesker fører synlige hudsygdomme til stigmatisering. Folk med hudsygdomme lider ofte af en stærkt nedsat livskvalitet, siger han i pressemeddelelsen.

Forskningscentret kommer til at gå under navnet LEO Foundation Skin Immunology Research Center, og det placeres på 12. sal i Mærsk Tårnet på Københavns Universitet. Indvielsen sker 25. februar.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik