Dommer løslader tre mænd i sag om falsk skulptur

Der er ikke begrundet mistanke om bedrageri i sag, hvor tre mænd var sigtet for at føre auktionshus bag lyset.

Efter et næsten 11 timer langt retsmøde i Københavns Byret er tre mænd blevet løsladt i en sag om en påstået falsk skulptur af billedhuggeren Auguste Rodin. Dommeren har ikke fundet grundlag for at fængsle dem for bedrageri.

Ifølge Københavns Politi ville mændene føre auktionshuset Christie's i London bag lyset ved at sætte en falsk udgave af den kendte skulptur "Grubleren" til salg. Politiet har oplyst, at den ville indbringe mindst seks millioner kroner.

Men da skulpturen er falsk, var der ifølge politiet tale om bedrageri. Men det har politiet ikke kunnet overbevise dommeren om, da mændene tirsdag var i grundlovsforhør, hvor politiet ville have dem varetægtsfængslet.

Mændene, der er 47, 56 og 70 år, blev anholdt mandag. En af dem er en tidligere dømt forretningsmand.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik