Disse busser får dig ekstra meget i julehumør

Der er nok de færreste, der kommer i julestemning af at køre i bus. Men det kan man nu - takket være en række skoleklasser.

Hvis ikke du allerede er kommet i julehumør, så kan det være, du skal springe en tur på bussen.

En række udvalgte buslinjer på Sjælland har nemlig fået en større jule-makeover med hjælp fra en række kreative skolelever.

Det er Movia og busoperatøren Keolis, der har ladet en række lokale skolelever dekorere busserne med julepynt i hele december måned i form af flettede hjerter, kræmmerhuse og guirlander.

Julepyntningen er efterhånden blevet en tradition, og der kommer flere og flere busser med år efter år. 

- Det er lokale skoleklasser, som udsmykker bussen med julepynt mens de holder i garagen. Keolis har efterhånden fået initiativet godt spredt godt ud, og i Movia er vi meget glade for, at vi på den måde bidrager til julestemningen ude i busserne, siger Movias kommunikationsdirektør Camilla Struckmann.

Disse busser er pyntede i december:

Udvalgte busser på disse linjer i Hovedstadsområdet er julepyntede:

Linjerne 13, 14, 21, 250S og 500S

 

Udvalgte busser på disse linjer, der kører mellem Roskilde og Frederikssund, er julepyntede:

Linjerne 218, 219, 221, 223, 226, 227, 230R, 315, 316, 317 og 318.

 

Kilde: Movia

Passagerne tager altid godt imod julehyggen i busserne, fortæller Kasper V.K. Carstensen, HR- og kommunikationschef hos Keolis.

- Keolis og Movia julehygger for at gøre passagererne ekstra glade i denne højtid, og det er skønt med al den positive respons, vi får fra de glade og overraskede passagerer, når de træder ind i en julepyntet bus, siger han.

Julepynten hænger typisk til juledagene er ovre.

Et andet sted, hvor man ligeledes har gjort en dyd ud af at pynte op til jul, er Hotel D'Angleterre på Kongens Nytorv i København. TV 2 Lorry var med, da hotellet tændte op for de mange fremmødte sidst i november. Se mere i videoen nedenfor:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik