Disse 7-Eleven-butikker tilbyder nu at give din nøgle videre til din Airbnb-gæst

Nu bliver det endnu nemmere at være Airbnb-vært i København, Hellerup, Frederiksberg, Vallensbæk og Helsingør.

7-Eleven vil nu også have en bid af den populære Airbnb-kage. 

quote Med vores centrale beliggenheder i landets største byer er det oplagt for 7-Eleven at gå ind og løse den opgave.

Morten Vedel, kommerciel direktør i 7-Eleven

I hvert fald har kioskerne slået sig sammen med virksomheden Sharebox, der har specialiseret sig i nøgleoverlevering, der er relevant, når man bruger eksempelvis deletjenester som Airbnb eller Gomore.

30 butikker i hovedstadsområdet har fået opsat bokse, hvor du kan aflevere din nøgle, hvis du ikke har mulighed for at give den til din gæst personligt.

- Behovet for sikker og bekvem udveksling af nøgler er steget markant efter udbredelsen af de mange deleøkonomiske tjenester. Med vores centrale beliggenheder i landets største byer er det oplagt for 7-Eleven at gå ind og løse den opgave, siger Morten Vedel, der er kommerciel direktør i 7-Eleven i Danmark, i en pressemeddelelse.

Sådan virker det

Når du giver 7-Eleven din nøgle, fortæller du, hvem der skal hente den igen - og så sender 7-Eleven en personlig kode til din gæst, så ingen andre kommer i nærheden af dine nøgler. Gæsten trykker koden ind, når hun ankommer, og så springer boksen op.

Det koster 25 kroner pr. dag at lægge sin nøgle i en boks i 7 Eleven eller 149 kroner om måneden.

- At gøre Sharebox til en del af servicetilbuddet i 7-Eleven flugter 100 procent med vores dna, som er convenience. 7-Eleven er sat i verden for at spare kunderne tid og øge komforten i en travl hverdag. Sharebox er en naturlig forlængelse af vores eksisterende forretning, som vil bidrage med øget trafik til 7-Eleven, siger Morten Vedel. 

Udover aftalen med 7-Eleven er Sharebox tilgængelig i 28 butikker og kiosker i København.

Så meget tjener københavnerne på Airbnb:

Ikke alene på markedet

Københavnske Airbnb-værter bød i 2017 510.000 gæster velkommen i byen.

Derfor er det ikke overraskende, at der er mange, der gerne vil hjælpe værterne for en skilling - med eksempelvis nøgleoverlevering og rengøring.

Sharebox er altså ikke alene om at tilbyde nøgleoverlevering. 

Det gælder virksomheder som Key Butler, HomeKey, Managemyair og CPH9. I alle tilfælde koster det mellem 270 og 300 kroner at få overleveret nøglen. Der sker til gengæld personligt.

Virksomheden KeyKeeper har tidligere haft samme forretningsmodel som Sharebox, hvor man i samarbejde med butikker sikrede nøgleoverlevering. KeyKeeper er siden blevet købt af Sharebox.

Sådan fungerer Sharebox:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Erhverv

20200417-093628-a-1920x1281we.jpg

Frisør ånder lettet op: Nu kan nye virksomheder få kompensation

Bryggens bastion islands brygge højhus amager

Undersøgelse af skandalehøjhus får kritik: "Totalt håbløst"

Parkeringsvagt

Nu kommer der kommunal parkeringskontrol i Brøndby

Maddrengen roerer

play13-årig elsker at lave mad: Nu har han skabt sit eget fritidsjob

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere