DF: Papes autocamper på Nørrebro er en nødløsning

Mobile politistationer på Nørrebro møder nu også kritik fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

Justitsminister Søren Pape Poulsen, Kons, fremhævede sidste uge mobile politistationer på Nørrebro som et vigtigt redskab i kampen mod banderne.

Men nu møder tiltaget kritik fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti.

De mobile politistationer er en ren nødløsning, lyder det fra retsordfører for Dansk Folkeparti Peter Kofod Poulsen.

- Man er i hvert fald naiv, hvis man forestiller sig, at Søren Papes autocamper på Nørrebro kommer til at dæmme op for alle de her problemer, siger Peter Kofod Poulsen til Ritzau.

Burde investeres i nærpoliti

Kritikken kommer, efter tillidsmænd i Københavns Politi til Jyllands-Posten søndag udtaler, at Pape overhører politifaglige vurderinger i forhold til bandekonflikten ved at sætte ind med mobile politistationer på Nørrebro.

Mobile politistationer er autocampere bemandet med seks betjente, og de flytter fra sted til sted på Nørrebro.

I stedet for mobile politistationer burde der investeres mere i nærpolitistationer, mener retsordføreren.

- Desværre har der været store besparelser på det lokalt baserede nære politi, siger han og fortsætter:

- Jeg synes, at man fra politiledelsen i både Københavns Politi og Rigspolitiet, men sandelig også fra politisk hold, skulle gøre sig større anstrengelser for at lytte til de menige betjente, siger retsordføreren.

Retsordføreren udtrykker dog forståelse for, at politiet prøver nye ting af, blandt andet for at øge synligheden.

Kritikken fra de to tillidsmænd, som udtaler sig til Jyllands-Posten, er blandt andet, at politiet bruger uforholdsmæssigt mange ressourcer på at bevogte de mobile politistationer.

Mangler svar fra Pape

Det har endnu ikke været muligt at få et svar på kritikken fra justitsminister Søren Pape Poulsen. Men i et skriftligt svar til Jyllands-Posten, henviser han til politiets tryghedsstrategi.

- Når vi har en så alvorlig bandekonflikt, er det klart, at jeg løbende drøfter situationen med politiet for at sikre, at vi gør alt, hvad vi kan. Og her lytter jeg og politiet også til borgernes behov og ønsker, står der i svaret.

Den mobile politistation blev indsat efter et møde 9. august mellem justitsministeren, retsordførerne fra Dansk Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet samt rigspolitichefen og repræsentanter fra Københavns Politi.

Flere oppositionspolitikere har udtalt sig kritisk om den mobile politistation til Jyllands-Posten.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

20171126-113538-l-1000x672we.jpg

Borgmester går af – her er hans nye job

vote-helsignoer.jpg

Kommunalvalget i Helsingør bliver en gyser

ond kø

playMiljøhensyn kan stoppe motorvej til Hillerød - politikerne er splittede

Pernille Skipper

Se mavebilledet: Pernille Skipper venter sit andet barn til sommer

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere