Det kan du opleve i weekenden: Sæbebobler og Hubertusjagt

Weekenden er endelig ankommet, og den byder både på demokratiske knæløft, hurtige heste og kys fra kvindelige kandidater.

Sæbeboblefest på Experimentarium

Skal man have én på opleveren, er det altid en god idé at besøge Experimentarium i Hellerup, og denne weekend er ingen undtagelse. 

På lørdag bliver en festival af sæbebobler pustet i gang i det totalrenoverede og udvidede Experimentarium i Hellerup. 

Festivalen får fint besøg, når sæbeboblelegenden Tom Noddy skal optræde med sit famøse show, hvor han blæser bobler i alverdens afskygninger for de besøgende. 

Der vil også være masser af mulighed for selv at puste sæbebobler med et væld af sæbeboblegrej, hvor du kan få lov til at eksperimentere med farver, former og holdbarhed i boblernes verden. 

Hvor og hvornår: På Experimentarium d. 4-12/11

Læs mere her.

Her optræder Tom Noddy med sit show på et tidligere besøg på Experimentarium
Her optræder Tom Noddy med sit show på et tidligere besøg på Experimentarium
Foto: Torkild Adsersen / Scanpix

Hubertusjagt i Dyrehaven

Samler man 40.000 tilskuere, 160 ryttere, samme antal heste og en rute på 11 kilometer med 32 forhindringer, så har man opskriften på den traditionsrige Hubertusjagt. 

Hubertusjagten, der på årlig basis bliver afholdt den første søndag i november, er en symbolsk videreførelse af den gammeldags form for jagt til hest, som Dyrehaven oprindeligt er anlagt til. 

Den dag i dag skal rytterne dog ikke nedlægge ræve, som det foregik før i tiden, men derimod blot gennemføre ruten.

Som tilskuer er der mulighed for at heppe på deltagerne undervejs på hele ruten. Især udspringet i Magasindammen og selve opløbet, som har mål ved Erimitageslottet, plejer at tiltrække talrige af efterårskolde folk. 

Hvor og hvornår: 

Læs mere her

Her ses en af de 32 forhindringer, rytterne og deres heste skal igennem på ruten.
Her ses en af de 32 forhindringer, rytterne og deres heste skal igennem på ruten.
Foto: Mogens Ladegaard / Scanpix

Kom i demokratisk form 

Måske dyrker du crossfit flere gange om ugen eller er flittig til at binde snørebåndene på dine løbesko. Men husker du nu at få trænet dine demokratimuskler?

quote ligesom med resten af vores krop, skal vores demokratiske form trænes, tones og holdes ved lige.

Demokratiscenen & We Do Democracy. 

- Demokrati er ikke en selvfølge! Ikke noget, der bliver fikset på Christiansborg. Der er brug for, at vi alle har stærke demokratiske vaner. Og ligesom med resten af vores krop, skal vores demokratiske form trænes, tones og holdes ved lige. 

Det skriver Demokratiscenen og We Do Democracy, når de inviterer til demokratifitness i Byens Hus på Stændertorvet i Roskilde. 

Arrangørerne har defineret en række muskler, du kan træne for simpelthen at blive en bedre demokratisk medborger. 

Det tager tilsynesladende kun 30 minutter at træne hver muskel, hvilket du sidenhen vil kunne mærke, når du fremover bruger dem i din hverdag. 

Nysgerrig? Så må du hellere strække ud i din demokratiske rygrad og dukke op på Stændertorvet på søndag. 

Hvor og hvornår: Den Gamle Byrådssal på Stændertorvet, søndag d. 5/11 kl. 10.30.

Læs mere her.

Måske er det en form for demokrati-fitness, Socialdemokratiet dyrker her?
Måske er det en form for demokrati-fitness, Socialdemokratiet dyrker her?
Foto: Henning Bagger / Scanpix

Strikkecafé i Guldalderens tegn

Den Hirschsprungske Samling inviterer til strikkecafé i Guldalderens tegn. 

Du skal blot bringe dit strikkegrej, så bringer museumsinspektør Anna Schram Vejlby og strikkeguruen Helga Isager fortællinger og eksempler om strikning i Guldalderen. 

Strikning havde stor indflydelse på kunsten i Guldalderen, hvor selve strikketøjet ofte er afbilledet i hænderne på kvinder eller inden for deres rækkevidde. 

Strikketøjet symboliserede omsorg, moderlighed og flittighed, og det resultat var altid tiltænk kvindernes ægtemand, børn eller forældre. 

Grib fat i dine prægtigste pinde og trop op på Den Hirschsprungske Samling, hvis du vil høre mere om strikhistorie- og teknik, mens te og kaffe bliver serveret i hyggelige omgivelser. 

Hvor og hvornår: Den Hirschspungske Samling på Østerbro i København, d. 4/11, kl. 16-18.30.

Læs mere her

Både nye og øvede strikkere er velkomne til strikkecaféen.
Både nye og øvede strikkere er velkomne til strikkecaféen.
Foto: Bjarke Ørsted / Scanpix

Kvinderådet går i kamp

Denne weekend er af Kvinderådet udnævnt som en national kampagneweekend, der har til formål at få flere kvinder i kommunal- og regionspolitik. 

Kampagnen går under sloganet "Stem Kvinder Ind". 

I hele hovedstadsområdet er der arrangementer, der inviterer til forskellige former for debatter og aktiviteter. 

På søndag kan du blandt andet i Ballerup Centret møde en håndfuld kvindelige kandidater, der både byder på kys, kram og kloge ord, står der i en pressemeddelelse.

I Birkerød vil der være kvindelige repræsentanter fra samtlige partier, hvor de inviterer kommunens kvindelige borgere til at byde ind med, hvilke områder, de mener, der bliver underprioriterede. 

Læs mere om, hvor du kan finde et arrangement i lige præcis din kommune her

Kvinderådet inviterer til national kampagneweekend for flere kvinder i kommunalpolitik.
Kvinderådet inviterer til national kampagneweekend for flere kvinder i kommunalpolitik.
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix

Kom på tur med den gamle jernbane

Det er 75 år siden, at lokomotiv S 736 rullede af sted fra København til Helsingør, men turen gik ikke helt som planlagt. Netop denne afgang er nemlig gået over i historien som den første vellykkede danske jernbanesabotage nogensinde. 

På søndag markerer Danmarks Jernbanemuseum 75-års dagen og kører damplokomotivet fra København til sabotagestedet, der ligger lige uden for Espergærde, hvor der stadig findes spor af sabotagen. 

Du er inviteret med på denne tre-timers lange togtur, der rejser tilbage i historien.

Efterfølgende vil der være et stop i Snekkersten, hvor museumsinspektør Henrik Lundbak fra Frihedsmuseet og formidlingschef Anna Back Larsen fra Danmarks Jernbanemuseum vil udfolde historien om sabotagen, der blev gennemført af en kommunistisk gruppe. 

Dagen vil blive sluttet af med en byvandring i Snekkersten med fokus på byens rolle i modstandsbevægelsen, hvorefter turen går tilbage til Hovedbanegården i København. 

Læs mere om afgangen her

Her ses jernbanetoget S 736 i fuld fart
Her ses jernbanetoget S 736 i fuld fart
Foto: Jernbanemuseet

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik