Derfor vil Venstre-bestyrelse af med københavnsk borgmester

Officielt handler fravalg af Pia Allerslev om en mere klar borgerlig profil, men ifølge en politisk kommentator er Venstre-bestyrelse utilfreds med borgmesters ledelse.

Venstre i København skal have en klarere borgerlig profil frem mod kommunalvalget i 2017.

Sådan lyder en del af begrundelsen fra partiets bestyrelse, der nu bryder en uges tavshed og forvirring og forklarer, hvorfor bestyrelsens medlemmer vrager Pia Allerslev som spidskandidat og i stedet peger på den mindre kendte Cecilia Lonning-Skovgaard. 

- Venstre er synlige i København. Vi har fået flotte valg til partiet. Nu vil vi gerne intensivere kampen om at kunne udfordre det røde styre. Og det mener vi, Cecilie Lonning-Skovgaard vil være den bedste til at stå i spidsen for, siger Lars Magnus Christensen, der er bestyrelsesformand for Venstre i København, til TV 2 Lorry.

Ifølge borgerlig kommentator og medlem af Venstre Jarl Cordua handler bestyrelsens beslutning om at vrage Pia Allerslev dog i højere grad om samarbejdsproblemer.

- Som jeg har fået det fortalt af mine kilder, så bunder det i en utilfredshed med Pia Allerslevs ledelse. Man har svært ved at samarbejde med hende. Det er både i BR-gruppen og i partiets organisation, siger Jarl Cordua til TV 2 Lorry.

43-årige Pia Allerslev har siden 2013 været børne- og ungdomsborgmester i Københavns Kommune.

Cecilia Lonning-Skovgaard har haft gang på Københavns Rådhus i otte år og har erhvervserfaring fra lederstillinger i Dong, Codan og Carlsberg.

Se mere i afspilleren ovenfor. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik