Debattøren Mads Holger er død

Den kendte radiovært, debattør og politiker er død i en alder af bare 38 år

Han satte præg på debatter og forsamlinger uanset hvor han viste sig, for debattøren Mads Holger formåede i den grad at provokere. Nu er han død, 38 år gammel.

Ifølge Politiken har familien oplyst, at den farverige københavnske personlighed mandag valgte at tage sit liv i et sommerhus på Sydfyn. Han efterlader sig sin mor, en søster og en kæreste.

Mads Holger blev født i 1977 og voksede op på Nørrebro i København. Han har udgivet bøger og blev i 2011 ansat som radiovært på Radio24syv på blandt andet programmet Skriftestolen.

Han fik også massiv omtale, da han stiftede natklubkonceptet Klub Jet, hvor han fløj udvalgte, betalende gæster frem til natklubber og hoteller i storbyer rundt om på kloden.

Ved folketingsvalget i 2015 fik Mads Holger 977 personlige stemmer, da han stillede op for Det Konservative Folkeparti. Men allerede dagen efter indstillede partiets forretningsudvalg ham til eksklusion for partiskadelig virksomhed. Det skete efter et interview i Politiken, hvor han omtalte sit parti som "en døende patient med feberlidelse, der langer ud efter lægen".

Efter valget i 2015 fortalte vi om den konservative nedtur i store dele af hovedstadsområdet, og i den forbindelse havde vi Mads Holger i studiet. Det indslag kan du se her.

Mads Holger opnåede dog ikke stemmer nok til at blive valgt ind.

Efter nyheden om Mads Holgers død er kommentarerne strømmet ind påp hans Facebook-side, hvor mange giver udtryk for, at de vil savne ham.

 

 

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik