Lørdag aften var der dømt neglebidning i Ljubljana i Slovenien, da en række museer var samlet til den årlige European Museum Academy Awards.
Den prestigefyldte pris DASA Award skulle tildeles et museum med særligt fokus på undervisning.
Her blev Arbejdermuseet, der ligger i København, hyldet med med den internationale pris.
- Det er lykkedes for Arbejdermuseet at genopfinde det at være museum for arbejderhistorie. Vi har brug for flere institutioner som denne. Stort tillykke til hele teamet på arbejdermuseet, udtalte formand for European Museum Academy, Dr. Karl B. Murr, inden prisen blev tildelt det 37 år gamle museum.
Med denne pris i ryggen vil vi i de kommende år manifestere og udbygge vores store arbejde med unge, civilsamfundet, fonde og uddannelsessektoren
Arbejdermuseet har de seneste år arbejdet målrettet for at involvere børn og unge, og siden 2010 har Arbejdermuseet tredoblet antallet af børn og unge, der besøger museet og deltager i undervisningsaktiviteter.
De unges evne til at forstyrre vores vante arbejdsgange og forestillinger om, hvad et museum kan være, er en inspiration og drivkraft for os, som vi ikke ville være foruden
Senest har museet tiltrukket mange børn, og især elever i udskolingen med den levende udstilling ’Håndens Arbejde’, som giver de unge mulighed for at reflektere over uddannelsesvalg og arbejdsliv.
Juryen fremhævede netop denne udstilling som et vellykket eksempel på museumsformidling, der binder fortid og fremtid sammen og inddrager de unge i alle aspekter af udviklingen af udstilling og undervisningsforløb.
Samarbejde har stor indflydelse på udvikling
Arbejdermuseet har i mange år haft et godt samarbejde med Skoletjenesten, og det er én af grundene til at museet har haft den positive udvikling på undervisningen, vurderer Søren Bak-Jensen, direktør på Arbejdermuseet.
- Børn og unge er ikke blot vigtige for et museum, fordi de er fremtidens kulturbrugere og samfundsborgere. De unges evne til at forstyrre vores vante arbejdsgange og forestillinger om, hvad et museum kan være, er en inspiration og drivkraft for os, som vi ikke ville være foruden.
- Derfor øver vi os dagligt i at lytte til og lære af de unge, i lige så høj grad som de skal lære af os, siger Søren Bak Jensen, direktør på Arbejdsmuseet, i en pressemeddelelse.
Fakta om Arbejdermuseet
Kulturarv er en børnerettighed
Arbejdermuseet har længe haft stort fokus på, at alle børn har ret til at kende arbejderbevægelsens historie og kulturarv.
Derfor lover Søren Bak-Jensen, at museet i de kommende år vil udvide arbejdet med at tillokke de unge og styrke visionen om at gøre kunst og kultur til en integreret del af alle børns opvækst.
- Med denne pris i ryggen vil vi i de kommende år manifestere og udbygge vores store arbejde med unge, civilsamfundet, fonde og uddannelsessektoren, udtaler en stolt Søren Bak-Jensen.