Danmarks første åbne internationale skole fik royal indvielse

Københavns nye Europaskole i Carlsberg Byen er Danmarks første internationale skole, der er åben og uden forældrebetaling. Torsdag blev den indviet.

Den første kommunalt drevne internationale skole i Danmark, åben for børn uden forældrebetaling, er torsdag blevet indviet.

Europaskolen hedder den, og det er en slags folkeskole for børn og unge i internationale familier.

Den spritnye skole ligger i den nye københavnske bydel Carlsberg Byen og har plads til 900 elever helt fra 0. klasse gennem gymnasiet til og med 3.G.

Torsdag var Prinsesse Marie sammen med overborgmester Frank Jensen og børne- og ungeborgmester Jesper Christensen med til at indvie skolen.

Ny er Europaskolen reelt ikke. Den åbnede faktisk helt tilbage i 2014 med fire klasser. Det foregik dog i lejede lokaler. Men fra torsdag har Europaskolen fået selvstændig adresse Carlsberg Byens spritnye lokaler.

Kort nyt: Første kommunale internationale skole indviet torsdag.

Rettet mod både danske og udenlandske børn

Skolen henvender sig dels til danske forældre og dels til højt kvalificerede udlændinge, der er taget til København for at arbejde, såkaldte expats.

- Man kan få sine børn på skolen, hvis man er international medarbejder, blandt andet ved vores miljøagentur, som er et EU-agentur, så skal man kunne have sine børn her. Dernæst hvis man er international vidensarbejder her, så kan man også få sine børn her, siger overborgmester Frank Jensen fra Socialdemokratiet til TV 2 Lorry.

- Og så er den også åben for helt almindelige københavnske forældre, der gerne vil have deres børn på en international skole, fordi de regner med, at de skal ud i verden på et tidspunkt, siger overborgmesteren.

Europaskolen i Carlsberg Byen

Europaskolen er Danmarks første offentlige internationale skole og hører under Sankt Annæ Gymnasium.

 

Alle kan søge om optagelser på skolen, som er uden forældrebetaling. Der er indskoling, mellemtrin, udskoling og gymnasium.

 

Der er hverken venteliste eller betaling for optagelsen. Pladserne fordeles efter en række kriterier, hvor blandt andet EU-ansattes børn og udlændinge, der er bosat i Danmark for at arbejde, prioriteres, men skolen er også for lokale børn. 

 

Det er Københavns Kommune, der vurderer og vedtager placering af folkeskoler i kommunen, mens Carlsberg Byen som bygherre står for opførelsen af skolen.  

 

Kilde: Københavns Kommune

Store krav til arkitektur og læringsmiljø

 
 
Foto: Adam Mørk

Europaskolen er tegnet af den hæderkronede og gamle tegnestue Vilhelm Lauritzen Arkitekter sammen med Nord Architects.

De to tegnestuer har blandt andet haft fokus på åbne læringsmiljøer som eksempelvis skolen to store læringstrapper, der går gennem bygningens femetager.

Derudover har det også været et fokuspunkt at integrere skolen som en del af bylivet i den nye bydel. Det ser man blandt andet ved skolens idrætshal, der deles ligeligt mellem skolen og Carlsberg Byen.

 
 
Foto: Adam Mørk

- Med Europaskolen har vi hensynsfuldt maksimeret kvadratmeterne og indpasset en levende og åben skole, der i kraft af sin inviterende og afstemte arkitektur, interagerer med de historiske bygninger i hjertet af Carlsberg Byen, siger Thomas West Jensen, partner og arkitekt fra Vilhelm Lauritzen Arkitekter.

- Europaskolen ligger pakket ind i en fortættet historie omkring Carlsberg med bygningsværker og industriarkitektur, der vidner om tidens iværksætterånd, dristighed, udsyn og viden. Det er den tradition og kulturarv som skolen bygger videre på – bare udfoldet i vores egen tid, udtaler Morten Gregersen, partner og arkitekt hos NORD Architects.

 
 
Foto: Adam Mørk

Den 14.000 kvadratmeter store Europaskolen finansieret af Københavns Kommune, Realdania, Novo Nordisk Fonden, Nordea-fonden og Industriens Fond.

Prinsesse Marie, Frank Jensen og Jesper Christensen var blandt deltagerne ved åbningen af Europaskolen i Carlsberg Byen.
Prinsesse Marie, Frank Jensen og Jesper Christensen var blandt deltagerne ved åbningen af Europaskolen i Carlsberg Byen.
Foto: TV 2 Kosmopol

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik